Farskibetaf Glenn Bech & Nicholas Jungblut Knutsson

En kraftpræstation af en debut

Glenn Bechs første roman bygger på en barndom præget af farens fravær, morens svigt og stedfædrenes intimiderende adfærd. [Kort uddrag]

Med dit selvmord slog du barnet, jeg lige havde været, ihjel

Glenn Bechs kæmpepræstation består i, at han med sproget formår at formidle den enorme, ødelæggende kraft, der bliver konsekvensen af faderens beslutning. [Kort uddrag]

Et rørende vidnesbyrd om en skjult verden

Den unge forfatter Glenn Bech debuterer med et knugende, intenst og uafrysteligt værk om sin fars selvmord. [Kort uddrag]

Skibbruden

Farskibet bærer sin sårbarhed som et prydstykke, den er en perle af en debut om at leve og overleve som familie i kølvandet på en fars selvmord. [Kort uddrag]

En barndom syret til af giftig maskulinitet

“Farskibet” er et enormt ambitiøst og vellykket kampskrift, der pendler fra den førsproglige barndom over teenageliv til den nutidige skriveproces. Blikket på familien er både nådesløst og mildt. Det er stærk litterær reality. [Kort uddrag]

En overvældende kraftudfoldelse

’Farskibet’ er en 552 sider lang voldsom konfrontation med forfatterens fars selvmord og med den forkvaklede maskulinitetsopfattelse, der gjorde livet umuligt for faren. [Kort uddrag]

Et kvælende ordskred af selvmord, vold og et altid nærværende fravær

Den på alle måder tragiske og knugende historie, som er udgangspunktet for bogen, bliver til tider overskygget af de litterære ambitioner. Men som tilføjelse til de seneste års litterære farbølge er Glenn Bechs autofiktion vigtig og eftertankeskabende. [Kort uddrag]

Farskibet er en bog, der er helt sin egen

Glenn Bechs ‘Farskibet’ er ikke en fremadskridende, opbyggelig fortælling om en mor og en far og deres to børn. Det er en ituslået og usammenhængende historie, en historie fuld af ubesvarede spørgsmål, som faren med sit selvmord, efterlader den kun fem-årige Glenn. [Kort uddrag]

FARSKIBET

Debutanten Glenn Bech tager med sit affektive og storslåede sørgeskrift erindringslitteraturen til et nyt sted, hvor sorgen sidder i selve sproget. [Kort uddrag]