Mor af Maja Lucas

Spar op til

94 kr.

81/100
Virkelig god bog
ifølge 11 anmeldere

MorEn historie om blodetaf Maja Lucas

Genudgivelse.
Mor - En historie om blodet af Maja Lucas er en roman, der skildrer en relation mellem en mor og hendes lille datter, der på tragisk vis havarerer. Man følger forholdet over et par år, fra pigen fødes, til hun er godt tre år gammel. I scener fra hverdagslivet med et barn beskrives morens fortvivlelse og ambivalens over for moderskabet og hendes tiltagende vrede. Romanen skildrer også, hvordan forældreskabet tærer på morens og farens parforhold og gør dem fremmede for hinanden. I et lavmælt sprog fortæller Mor. En historie om blodet en uafrystelig historie om en moderne kvindes kamp for at komme overens med rollen som mor.
81/100
Virkelig god bog
ifølge 11 anmeldere
De bedste priser:

11 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 11 anmeldelser af bogen "Mor" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Lise Garsdal 26-02-2016
Maja Lucas er skarp som en urtekniv
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 26-02-2016
Intens og insisterende roman

Det, der ikke må siges

Maja Lucas’ intense fortælling om en fødselsdepression under udvikling og siden i fuldt brændende flor, er stilsikker og kontant, ’men i al sin usmykkede ligefremhed også så dyster og tung,' at den gør ondt at læse. Forfatteren bryder poetisk et tabu om ’de (forbudte) følelser, som moderne kvinder i større eller mindre grad kan blive overmandet af efter at have fået barn, biologisk forskel på kønnene eller ej.’ [Kort referat]

83/100
FS
i Fyens Stiftstidende
anmeldt af Mai Skydt Villadsen 26-02-2016
Rasende smuk ... en uhyggeligt vellykket bog
Fantastisk modig og smerteligt smuk roman

Når ”mor” gør ondt

Fantastisk modig og smerteligt smuk roman om tabuet ikke at kunne være i at være mor [Kort uddrag]

Ikke lagt online
83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Anders Juhl Rasmussen 29-03-2016
Modig roman ... Maja Lucas’ hidtil stærkeste

En vigtig modvægt til nutidens skønmalerier af moderskabet

Maja Lucas’ fjerde bog om et moderskabs tragiske sider er hendes hidtil stærkeste [Kort uddrag]

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Marie Louise Kjølbye 27-02-2016
Hudløs, arrig og hjerteskærende roman

Når mor er vred

Med denne ’hudløse, arrige og hjerteskærende roman’ betræder Maja Lucas ’et af menneskelivets værste tabuer:’ En mors had til sit eget barn. Det ekstra begrædelige er, at moren erkender problemet. Hun ved, at hun bør strømme over af kærlighed, men det hun mærker er i stedet fortvivlelse og raseri over at have mistet sit eget liv og få sine egne grænser overtrådt af en lille babydiktator. Hun er ’blot ikke i stand til at handle meningsfuldt og empatisk.’ Læs denne bog. Hvis du er mor, vil du genkende det hele men forhåbentlig ikke manglen på udvej. [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Tobias Skiveren 16-03-2016
Sort og grum

Anbefales ikke som godnatlæsning til kommende forældre

Skurken i Maja Lucas’ sorte og grumme roman om en mor hedder ’biologiens byrde’ og er den mangel på kontrol og frihed, der følger med en graviditet. Forfatteren beskriver – til tider lidt vel udpenslende – ’en stærkt ambivalent kropslig oplevelse af på den ene side at føle en øm samhørighed med barnet, og på den anden side gang på gang at glide ind i det blinde raseri, når barnets klodsede, bøvsende, urolige krop er i nærheden.’ Romanen demonstrerer en fin sensibilitet for det kropslige, men ’går man med forældredrømme, vil denne anmelder anbefale anden godnatlæsning.’ [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Rothstein 26-02-2016
En overordentligt fin fortælling

Historien om en moder

Moderskab. Maja Lucas analyserer en mor, der nægter datteren sit blik. Overordentlig fin roman om et overordentligt stort tabu. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Anne Skov Thomsen 26-02-2016
Et smerteligt og fængslende psykologisk portræt
Ikke lagt online
100/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Katrine Nadia Jørgensen 25-02-2016
Stærkt sindsoprivende
Denne bog nærmest råber til læserne: Tal om det!
Ikke lagt online
67/100
B
Glimrende anmeldelse fra Bogtanker
anmeldt 30-06-2021
En barsk, stærk og følelsesladet roman
100/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 26-02-2019