Oversættelsen normaliserer og almindeliggør 1934-Sult ved at høvle knasten i Hamsuns stil væk
Misforstået klassikerformidling
Denne anmeldelse af Knut Hamsuns 'Sult' forholder sig ikke til den klassiske roman, men udelukkende til oversættelsen og det forhold, at det ikke er forfatterens originale udgave fra 1890, der er oversat fra norsk, men en langt senere og mere afdæmpet revideret version. Problemerne begynder allerede i Kim Leines forord, der analyserer romanen bovlamt og fortæller brudstykker af oversætterens i denne sammenhæng totalt ligegyldige livshistorie. Selve teksten er høvlet flad og banal af en skamløst tonedøv oversætter, der synes at arbejde efter det forhåndenværende ords princip. 'I romanens legendariske indledende sætning er ’forunderlige’ således umotiveret gengivet som ’mærkelige’, men otte sider længere fremme henstår glosen uoversat.' Anmelderen betragter denne klassikeroversættelse som 'et meningsløst og overflødigt foretagende', der er 'amatøragtigt udført.' [Kort referat]