og hele vejen tilbage til Danmark. Et gådefuldt mord på en dansk kvinde i Midtsverige sender ham ud i et udfordrende samarbejde med det svenske politi, da hans chef udlåner ham til Sverige. I Danmark efterforsker Anita Hvid den dræbtes kvindes baggrund. Motivet til drabet er en gåde, men efterforskningen snævres hurtigt ind, da det viser sig, at den myrdede kvinde og hendes mand har efterladt sig et rodnet af forladte og forsmåede familieforbindelser i Danmark. Kærlighedens veje er ikke blot uransagelige - de er også farlige.
 

Pressen skriver:

»Kjædegaard har … uanset tid og tendenser sin helt egen tone og teknik, der adskiller sig markant fra de utallige fantasifulde mordhistorier, mange krimiforfattere disker op med i øjeblikket … Kjædegaard skriver simpelthen suverænt.«

**** – Mette Højbjerg, Politiken
 

»… det [både] hverdagsagtige og dybt komiske i Lars Kjædegaards skrivestil, … gør, at man nødvendigvis må overgive sig til hans bøger om Thor Belling og kollegaen Anita Hvid.«

– Lars Brix Nielsen, Weekendavisen
 

»Kjædegaard er aldrig kedelig og altid en smule ude med riven.«

**** – Preben Rasmussen, Flensborg Avis
 

»Fortænkt bliver det aldrig, men derimod både raffineret og enkelt - tilmed uden at miste hverken spænding eller stemning. Måske fordi han insisterer på den ukrukkede fortælling, måske fordi han evner at fortælle så meget uden at fortabe sig i ordgejl. Det er i hvert fald fremragende.«

***** – Marie Louise Toksvig, Ekstra Bladet
 

»Kjædegaard skriver som sædvanlig kompetent klassisk krimi uden påklistrede, påtrængende dagsordener eller unødvendigt livsstilshalløj. … "Døden i Harkaberg" er en regulær og dejligt velskrevet krimi, der tilpasser baggrundsoplysningerne, så plot-motoren får netop den rette mængde brændstof til at holde et optimalt drejningsmoment.«

**** – Lars Ole Saurberg, Jyllands-Posten
 

»Det er en lidt bitter drik, som maner til den barske erkendelse, at: »hvis man leder efter retfærdighed, er man kommet til den forkerte planet«. Den er dog blandet med stor empatisk indsigt, gedigen psykologisk sans og den underholdende, noget puerile jargon mellem Hvid og Belling; den glider let ned.«

**** – Preben Rasmussen, Herning Folkeblad