muntert om lærerne med alle deres særheder og om skoledrengene og deres ballader. Om spisesalen, hvis vægge er plettet af linsegrød, som generationer af elever har kastet derop i lede over denne alt for hyppige frokostret, og om læsestuen, hvor den vagthavende må holde jernhård disciplin for at bevare roen blandt de livlige drenge. Om dydsmønstre og spilopmagere – selv balancerer han midt imellem de to kategorier. Fortællingen når sit højdepunkt i et stort slagsmål i skolegården, som Marcel naturligvis ender med at vinde.