Når du strammer garnet af Camilla Stockmann

Spar op til

90 kr.

69/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Når du strammer garnetaf Camilla Stockmann

Camilla Stockmann flytter som højgravid ind i en lejlighed på Frederiksberg, hvor et andet barn tidligere er blevet født på dørtærsklen. Historien går, at der var blodige hænder på dørkarmen i tiden efter. Lejligheden er nøje udvalgt som hendes børns fremtidige barndomshjem, men en dag kommer hun som journalist på sporet af en sag, hvor et barneskelet bliver fundet i hendes kvarter. Siden får hun kendskab til endnu et barnedrab, der skete på samme tid og sted, og familiens før så hyggelige lejlighed bliver pludselig forbundet med noget ildevarslende og u-hjemligt. 
Den røde tråd i Når du strammer garnet er historien om det andet barnedrab og konsekvenserne helt frem til i dag. Mens Camilla Stockmann med lige dele nysgerrighed og foruroligelse går i arkiverne for at kaste lys over drabet på den nyfødte dreng og fremkalde billedet af hans mor, tegner hun også udviklingen af det moderne forældreskab, inddrager sine egne erfaringer og går i dialog med en større kvindehistorie.
Når du strammer garnet er en fortælling om den gådefulde erfaring at sætte børn i verden. Den blander prosa, essay, journal, brev og meget mere for at udforske moderskabets mørkelagte rum. En bog om de sociale forudsætninger for de barnedrab, som danske kvinder oftere begik før abortens frigivelse, og som vi stadig ser i lande, hvor kvinder ikke har selvbestemmelse over egen krop. Om moderskabets historie, kvindeidentitet, forestillingen om den gode moder og om den brutale virkelighed, danske kvinder levede i for to minutter siden i det, vi kalder den store historie.
”I forsommeren 1941 gik en skikkelse ad Prinsesse Maries Allé på Frederiksberg med en pakke i armene for at stoppe op på det sted, hvor alléen slår sin bue. Skikkelsen forsvandt bag en tung trædør for kort tid efter at komme tomhændet til syne. Den omtrent tre kilo tunge pakke, der var omsluttet af to lag karduspapir og omviklet af manillagarn, lå nu oven på et skab i opgangens stueetage, og dér ville den blive liggende indtil klokken ti en fredag formiddag. Ingen alarmer, ingen sirener, der var helt stille på det sted, hvor lønnetræerne lige var sprunget ud. Det er blevet tid til at fortælle om det, som blev glemt.” – Citat fra bogen
69/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Når du strammer garnet" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Katrine Sommer Boysen 29-04-2023
Som læser smittes man af Stockmanns nysgerrighed og undren

Den grusomme historie om de dræbte børn

Camilla Stockmann bruger sig selv og sin journalistiske metode i en fremragende undersøgelse af barnedrab og forestillingerne om moderskab. [Kort uddrag]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Kathrine Tschemerinsky 23-04-2023
Et både oplysende og bevægende kapitel i abortens danmarkshistorie
Man får bekræftet, hvad kulturjournalistikken kan, når den får plads og tid
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Anna von Sperling 28-04-2023
En velskrevet, medrivende og evigt relevant bog

Navlesnoren hænger ved

Camilla Stockmann har skrevet en fremragende bog om børnedrabene på Frederiksberg i 1940’erne. Et stykke socialhistorie fra dengang, for ikke så længe siden, før de reproduktive rettigheder. [Kort uddrag]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af David Jacobsen Turner 28-04-2023
En halvgod bog
Stockmann lever ikke op til sit normalt så høje stilistiske niveau

Sevenbom og sølverglød

Ombragt. Cavlingvinder Camilla Stockmann har skrevet en halvgod bog om mødres spædbarnsdrab i mytologien, historien og forfatterens opgang på Frederiksberg. [Kort uddrag]

83/100
LS
Fremragende anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Barbara Rugholm Hessellund 22-04-2023
Gruopvækkende og vigtig læsning
Velresearchet og velskrevet

NÅR DU STRAMMER GARNET

Historien om en mor(der). Fornemt formidlet socialhistorie om moderskabets mørke kapitler er gruopvækkende og vigtig læsning. [Kort uddrag]

67/100
LS
Glimrende anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Barbara Rugholm Hessellund 22-04-2023
En velresearchet og velskrevet bog

NÅR DU STRAMMER GARNET

Historien om en mor(der). Fornemt formidlet socialhistorie om moderskabets mørke kapitler er gruopvækkende og vigtig læsning. [Kort uddrag]