grad bliver umuligt at holde provinserne nede. I Lilleasien gør Mithridates åbent oprør og nedslagter brutalt alle romerske borgere, men før Rom når at få samlet en styrke og sendt den på straffeekspedition, opstår en ny, meget mere alvorlig fare lige uden for Roms porte. Forbundsfællekrigen bryder ud, og Roms endeligt som stormagt er pludselig en reel trussel.

Gaius Marius „den italiske bondeknold, som ikke kunne græsk“, men alligevel i nødens stund var blevet kaldet til konsulembedet seks gange, får sammen med Sulla til opgave en gang for alle at knægte de oprørske italikere. Gaius Marius og Sullas forhold er blevet en smule anstrengt, siden dengang de sammen drog i felten for at nedkæmpe det numidiske oprør. Gaius Marius er aldrig blevet helt sig selv efter sit slagtilfælde, og Sulla er grundig træt af at stå i skyggen af den store mand. Endelig er der jo stadig sandsigerskens profeti, at Marius skal blive konsul også en syvende gang, hvad der får Sulla til at gyse.

Da Gaius Marius midt under Forbundsfællekrigen får endnu et slagtilfælde, griber Sulla chancen og tager magten i forventning om, at Marius nu for alvor er sat ud af spillet. Men der gjorde han regning uden vært. Marius vender frygteligt tilbage, og for første gang i Roms historie føres en romersk hær ind i selve byen.

 

Roms historie og dens historiske skikkelser turde være velkendt stof, men en repetition kan aldrig skade. Den kan tværtimod betyde stor læseglæde, når fakta spækkes med fiktion på en måde, så resultatet bliver en smuk og troværdig helhed, skrev Jyllands-Posten.