Eichmann i Jerusalem af Hannah Arendt

Spar op til

83 kr.

84/100
Virkelig god bog
ifølge 2 anmeldere

Eichmann i JerusalemEn rapport om ondskabens banalitetaf Hannah Arendt

Adolf Eichmann, SS-officer og ansvarlig for logistikken omkring deportationen af Europas jøder, flygtede efter krigen til Argentina, hvor han i 1960 blev opdaget og kidnappet af israelske agenter. Året efter var han centrum for en spektakulær retssag i Jerusalem. Hannah Arendt fulgte som korrespondent med fra tilskuerrækkerne. Hendes bog fra 1963 om retssagen mod ham blev et gennembrud til en helt ny måde at forstå ondskab på og et vigtigt – og omstridt – indlæg i holocaustforskningen.
Eichmann i Jerusalem er med efterskrift af historiker Therkel Stræde, som redegør for den senere forskning i Eichmanns rolle i holocaust.
Bogen indgår i Gyldendals Filosofibibliotek - en ny serie, der sætter fokus på klassisk og moderne filosofi fra antikken til vor tid. Bøgerne kan læses af enhver med filosofisk interesse, som ønsker at tage et livtag med de store filosoffers værker på egen hånd og opdage nye sider af de gamle tanker. Serien vil indeholde både genudgivelser og nye oversættelser og vil være med nye for- eller efterord skrevet af førende eksperter på området.
Indtil videre er udkommet i Gyldendals Filosofibibliotek:
Hannah Arendt: Eichmann i Jerusalem
Hannah Arendt: Menneskets vilkår
Cicero: Forpligtelser
Førsokratiske filosoffer
Platon: Tre dialoger
84/100
Virkelig god bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Eichmann i Jerusalem" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
I
Enestående god anmeldelse i Information
anmeldt af Steen Nepper Larsen 01-09-2023
En af det 20. århundredes filosofiske klassikere
Læs den! ... Tænk selv!

Hannah Arendt tvinger sin læser til at tænke selv

Var en af chefarkitekterne bag jødeudryddelserne blot et banalt og tankeløst hjul i en stor maskine? Genudgivelsen af Hannah Arendts 60 år gamle bog om Adolf Eichmann i Jerusalem inviterer nye læsere til at give nye svar. [Kort uddrag]

67/100
PI.
Glimrende anmeldelse fra pov.international
anmeldt af Freddy Hagen 26-03-2023
Et dokumentarisk og historisk vigtigt skrift, som man kan blive klog på

På planet Auschwitz er ondskaben aldrig banal

Hannah Arendts ‘Eichmann i Jerusalem – en rapport om ondskabens banalitet’ er både udråbt til klassiker og blevet skarpt kritiseret. Freddy Hagen har genlæst værket i den nye danske udgave. [Kort uddrag]