Ufrihedens pris af Dennis Nørmark

Spar op til

83 kr.

67/100
Glimrende bog
ifølge 8 anmeldere

Ufrihedens prisHvordan vi lærte at tro, at vi ingenting kanaf Dennis Nørmark

Dennis Nørmark afdækker i denne bog, hvad ufrihed er.

Han mener, at vores liv aldrig har været så regulerede og administrerede som i dag. Vi tror, vi er frie, men vi har reelt ikke meget frihed. De mange regler, der styrer vores gøren og laden, efterlader det moderne menneske med en følelse af utilstrækkelighed og en usikkerhed på egne evner. Hvis vi skal blive frie, livsduelige mennesker, skal vi sættes fri fra den enorme overadministration, som vores samfund og vores arbejdspladser pålægger os. Først da bliver vi frie ansvarlige mennesker, der kan skabe gode fællesskaber.

I bogen ser Dennis Nørmark på de argumenter, vi er blevet præsenteret for, som har fået os til at opgive vores frihed. Vi har fået at vide, at det kræver styring, kontrol, hierarkier og afmålt ufrihed at nå op på et højt samfundsmæssigt udviklingsstadie. Vi har fået at vide, at mennesket udvikler sig grusomt og hensynsløst uden styring og administration. Almindelige menneskers viden og erfaring bliver tilsidesat til fordel for storslåede samfundsplaner udtænkt af en overklasse af administratorer og ledere, der selv har draget fordel af at nedvurdere almindelige menneskers evne til at indrette sig, som de vil.

Når man ikke tillader frihed, men hele tiden lader flere regler komme til, fralægger mennesker sig deres moralske ansvar og bliver ligeglade. Frihed må ikke blive til individualisme, men skal ansvarliggøre os over for hinanden, så vi kan skabe frie selvregulerende fællesskaber og sætte mennesket fri fra overadministration.

Det er ikke friheden, der er dyr, men ufriheden. Ikke bare fordi administrationen af andre menneskers liv beslaglægger milliarder hvert eneste år, men også fordi det vænner vores medborgere, medarbejdere og vores egne børn til tanken om, at de er udygtige og inkompetente.

67/100
Glimrende bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Ufrihedens pris" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Jacob Bulow 17-10-2023
Velskrevet og rig på interessante anekdoter

Flot kampskrift for friheden

Dennis Nørmark har med »Ufrihedens pris« skrevet et kampskrift for friheden. Men han virker også som en mand med en sag. [Kort uddrag]

83/100
i Børsen
anmeldt 16-11-2023
Dennis Nørmark sætter fingeren på et ømt sted i virksomhederne

Årets bedste ledelsesbøger 2023

Dennis Nørmark sætter fingeren på et ømt sted i virksomhederne; bureaukrati, pseudo-arbejde og andre ting som bremser innovation og nytænkning. En lidt anderledes ledelsesbog. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Mikael Jalving 14-10-2023
Et velskrevet og vidende kampskrift, fuld af prægnante observationer og slående perspektiver

Kampskrift mod den administrative overklasses herredømme

Dennis Nørmark har skrevet et af de fremmeste forsvar for liberalisme på dansk i mands minde. Den veltænkende og velskrivende debattør løber storm mod et samfund, der har erstattet entreprenøren med ledelse og bureaukrati. Og gjort planer og kontrol til svaret på alt. [Kort uddrag]

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Georg Metz 13-10-2023
Velskrevet ... Dennis Nørmarks bog viser tænder

Leve friheden

Dennis Nørmark har leveret en læseværdig kritik af den danske planregulerede oprindeligt socialdemokratiske velfærdssamfundsorden. [Kort uddrag]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Christian Johannes Idskov 15-10-2023
En begavet antropologisk rejse igennem menneskehedens historie
Værd at beskæftige sig med for både borgerlige og venstreorienterede
Dennis Nørmark ... anklager andre forskere for cherry picking, men går selv efter umanerligt lavthængende frugter
50/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Jes Fabricius Møller 03-11-2023
400 sider af ikke særlig sammenhængende strøtanker, eksempler, statistik, anekdoter og iagttagelser

Uklart på flere niveauer

Dennis Nørmark trækker læseren gennem 400 siders usammenhængende strøtanker, eksempler og anekdoter. Tesen bag ”Ufrihedens pris” overbeviser ikke [Kort uddrag]

67/100
IB
fra InsideBusiness
anmeldt af Joachim Sperling 04-01-2024
Et wakeupcall

Bureaukratiet er slemt – men ikke så slemt, som forfatteren hævder

Ny bog tjener mest af alt som et wakeupcall, så vi kan få øjnene op for, at det ofte ikke hjælper at blive ved med at opstille nye regler og love for at imødegå samfundsudfordringer. I virkeligheden kan vi løse de fleste problemer bare ved at bruge vores sunde fornuft, mener forfatteren. [Kort uddrag]

50/100
KN.
Middelmådig anmeldelse fra Kontrast
anmeldt af Henrik B. Dynesen 03-11-2023
En glimrende og lærd bog

Ufrihedens eller uduelighedens pris?

Henrik B. Dynesen: Antropolog Dennis Nørmark argumenter i sin nye bog for, at frisættelse fra statslig og arbejdsmæssig kontrol kan løse mange problemer. Men måske er ufrihedens pris i virkeligheden, hvad flertallet betaler for et mindretals uduelighed på et moderne arbejdsmarked? [Kort uddrag]