Morten Søndergaard skriver i digtsamlingen TIL om forbindelsen mellem sprog og verden, om tilblivelsen, tilsynekomsten og tilfældets betydning for den kunstneriske skabelse.
Digteren opholder sig på et bjerg i Pietrasanta i Italien, hvor han på skråningerne passer oliventræer, vinranker og bier. Med hundrede procent lydhørhed og sanselig omgang med verden skriver han sig ind på dagene, begivenhederne og tilfældet som noget, man kan vælge at gribe og gå ind i. TIL åbner et kunstnerisk rum, på en gang intimt og verdensvendt.
Morten Søndergaard har i hele sit forfatterskab kredset om, hvordan ordene bliver til, hvordan kunstnerisk skabelse bliver en central del af digterens forsøg på at gå i forbindelse med verden, få adgang til den og få lov at være i den.
"Permesso?
Ja.
Kom ind
kom nærmere.
Gå gennem døren
der er en dørklokke
der er banken
på træ
på stilheden.
Marmorarbejderne slår på blokken
for at høre om den er sund.
Må jeg komme ind?
Må jeg være her?
Det lille italienske ord permesso bliver sagt på dørtærsklen
Opmærksom og begejstret udgravning af ordenes rødder og deres forankring i eksistensen og verden
Af ord er du kommet
Morten Søndergaard begiver sig i sin digtsamling ind på et mere direkte fortællende spor i sin fortsatte undersøgelse af sit sprogs ophav. [Kort uddrag]