Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Jeg æder mig selv som lyng" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Nanna Goul 20-01-2012
En drømmeagtig, hakkende hypnotisk digtsamling
Der er det rent månesagt i sit pigebarn
Olga Ravns debut leverer 'en drømmeagtig, hakkende hypnotisk' oplevelse af køn og krop set fra en ung kvindes perspektiv. Den ambitiøse digtsamling rummer slet skjulte hilsner til Inger Christensen og Tove Ditlevsen, men hos Ravn er forholdet til kroppen særdeles udvendiggjort og nærmest anatomisk dissekerende. [Kort referat]
Ikke lagt online
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Erik Svendsen 17-01-2012
Har et vældigt drive ... et sprogligt og tænkende bombardement
Kroppen findes
Olga Ravn debuterer med en samling digte om et kvindeliv spændt ud mellem den påtrængende omverden og kroppens uregerlighed. Teksterne er personligt fokuserede uden at være selvbiografiske, og de indfanger ganske fremragende pigesindet anno 2012 - ligesom Tove Ditlevsen i sin tid satte ord på en generation af kvinder. [Kort referat]
Olga Ravn debuterer med en digtsamling, der vrimler med sproglig originalitet. Bogen vrimler dog også med mindre spændende indslag såsom en række skriveøvelser fra Forfatterskolen og nogle afsnit, der bevidst gør vold på al syntaktisk sammenhæng. Det ændrer imidlertid ikke ved, at ’der er tale om et værk, der i sine bedste afsnit rummer fascinerende og original poesi.’ [Kort referat]
Ikke lagt online
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Mai Misfeldt 17-01-2012
En ambitiøs og gennemarbejdet digtsamling
Mennesket er et slimproducerende væsen fuld af blod og lort og poesi
Olga Ravns debut er ’en ambitiøs og gennemarbejdet digtsamling’ med lag på lag af sammenfiltrede billeder og stor opmærksomhed på musikken i sproget. ’Husk at læs højt - mærker man sproget helt fysisk i munden.’ Digtsamlingen handler meget om krop og anatomi, stærkest i kapitlet ’Frintis matter’ , der poetisk reflekterer over 1800-tals-lægen Sir Astley Cooper, som kortlagde kvindens bryst. I Olga Ravns nutid er kroppen en våd og personlig grænse i en ellers grænseløs verden. [Kort referat]
anmeldt af Jeppe Krogsgaard Christensen 18-01-2012
Heftig, vilter og trodsig poesi ... gisp og wow!
Tove Ditlevsen 2012
Olga Ravn skriver brutalt om kroppen, underlivet, drifterne, perfektion, ungpigeliv og sex. Den 'heftige, viltre og trodsige poesi' er ikke overalt lige dynamisk, men indimellem får den sproglige kraft anmelderen til spontant at udbryde ’Gisp og wow.’ Stærke digte, der er ’bristefærdige med talent’ og kalder på meget mere. [Kort referat]
Olga Ravn analyserer og dissekerer kvindelighed og køn i denne snart vrængende, snart nøgterne digtsamling. Temaet var centralt i Tove Ditlevsens debut ’Pigesind’, som Olga Ravn skriver oven på og væk fra. Problematikken er den samme – kønnet som en del af samfundets iscenesættelse – men sproget er helt anderledes, som har forfatteren med held kastet ethvert klassisk formsprog af sig og skåret helt ’ind til benet af kvinden.’ [Kort referat]