Udbrændt af Sophie Kinsella

Spar op til

71 kr.

76/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere

Udbrændtaf Sophie Kinsella

Du kan det hele ... bare ikke på en gang.

Sasha har fået nok. Hun orker ikke at svare på endnu en såkaldt ”haster” eller finde tid til chefens nyeste påfund. Hun har ikke set sine venner i evigheder. Og sex? Helt uoverskueligt. Selv madlavning kræver for meget energi.

Så Sasha flygter ud til havet. Planen er at drikke grønne smoothies, dyrke yoga og finde den der indre ro. Men badehotellet er faldefærdigt, og desuden må hun dele stranden med Finn, den eneste anden gæst. En tvær fyr, der virker mindst lige så stresset som hende. Hvordan skal hun slappe af, når han sidder og skumler?

Da der dukker mystiske beskeder op i sandet, bliver Sasha og Finn tvunget til at tale sammen. Snart pibler spørgsmålene frem: Hvordan endte de her? Og hvad skal de stille op med den sitrende energi imellem dem, som bliver sværere og sværere at ignorere?

Udbrændt er en charmerende, rørende og romantisk fortælling om to udbrændte karrieremennesker, der i mødet med hinanden sætter spørgsmålstegn ved, hvad der er vigtigst i livet.

 

Pressen skriver:

”En munter og livsbekræftende bog – jeg ville ikke have, at den skulle slutte.” – Jenny Colgan

Udbrændt er sjov, trist, relaterbar og genialt udført. Sophie Kinsella er dronningen af den romantiske komedie.” – Jojo Moyes

”Jeg smider alt, når der kommer en ny Kinsella-bog. Udbrændt er vanvittigt sjov, sprudlende og frydefyld … jeg elskede, at Sasha fandt tilbage til sig selv på en vindblæst strand i Rilston!” – Beth O’Leary

”Opløftende og fyldt med øjeblikke, der får dig til at grine højt. Jeg elskede den!” – Heidi Swain

”Jeg elsker at forsvinde ind i en Sophie Kinsella bog.” – Jodi Picoult

”Kinsella har et ægte talent for at skrive humoristisk.” – The Boston Globe

Udbrændt har både sine sjove og mere alvorlige øjeblikke, lidt venskab og kærlighed, et lille mysterium der skal løses, og en masse spøjse personligheder, der fylder historien ud og gør det let for læseren at kunne lide dem.” – Bogrummet.dk

76/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Udbrændt" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

50/100
F
i Femina
anmeldt af Anna Møller 21-12-2023
Man skal virkelig være i humør til fjollet feelgood for ikke at miste både glød og flamme undervejs

Stress på stranden

Elsker du lidt let underholdning med beskrivelser af situationer, der bare bliver værre og værre for hovedpersonen, som halsbrækkende navigerer mellem velmenende råd og uduelig hjælp, så vil Sophie Kinsellas ”Udbrændt” sikkert være fin læsning. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
83/100
CC
fra Cats, books and coffee
anmeldt 26-12-2023
En letlæst og sød fortælling ... efterlader dig med løftet humør
100/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 25-02-2024
Underholdende