psykotisk, men nu, 9 år senere, har han accepteret situationen: Han er helt alene i verden.


Pressen skriver:


»Hyperskarp, finurlig og grum. Klar, skæg og egenartet.«
- Mikkel Bruun Zangenberg, Politiken


»En tæt sag om kulturens endeligt, gestaltet kontant og med en corny humor. Muntert skræmmende.«
***** - Erik Svendsen, Jyllands-Posten


»Intenst fornøjelig sci-fi-kortroman. Der er en smuk prosaisk retfærdighed i at årets mest nørdede roman, også bliver årets mest rørende.«
- Lars Bukdahl, Weekendavisen


»En ækel, uhyggelig, kosmisk, sansenær, umulig, fascinerende, morsom, indtrængende rebus.«
- Tue Andersen Nexø, Information


»Adolphsen formår som altid at hive gode spørgsmål ud af det enkle. Såvel ansvarsfølelse som det menneskelige overlevelsesinstinkt efterprøves, og romanen opretholder en humoristisk tone på en baggrund af eksistentielle og naturvidenskabsfilosofiske resonans. Det er Per Højholt-møder-Ungermann/Sigsgaard. Hurtigt læst, men vækkende til eftertanke.«
**** - Per Krogh Hansen, Berlingske


»Romanen er lille af omfang, let at læse, men svær at glemme i sin skræmmende klarhed.«
****** - Henrik Tjalve, Dagbladenes Bureau
 

»Bogen er både skræmmende, morsom, lummer, gennemtænkt, uhyggelig og velskrevet.«
- Anja Lee Jensby, Bogblogger.dk