ikke mindre end 123 år.

Flora Danica blev til ud fra oplysningstidens ideer om at forbedre menneskets livsvilkår gennem viden om naturen. Det var botanikeren G. C. Oeder, der i 1753 foreslog Frederik V at udgive en totalt omfattende dansk flora. Før Flora Danica var der blevet udgivet en række mindre plantebøger, der var bestilt af kongen. I 1648 udsendte lægen og botanikeren Simon Paulli på foranledning af Christian IV et mindre værk også med titlen Flora Danica. Denne Flora Danica var en mindre urtebog, som beskrev de planter, som kun havde lægelig interesse.

Formålet med den nye store Flora Danica var at afhjælpe rigets skrantende økonomi ved at indsamle information om, hvad den danske flora kunne bruges til i forbindelse med alt fra tekstil- til farveproduktion. Samtidig skulle Flora Danica også udbrede kendskabet til rigets planter. Oeder skrev, at "Denne Udbredelse til af Urte-Læren blant landets indbyggere maa undersøges, saasom Botaniken ikke kan blive til almindelig Nytte, saa længe den kun er en Videnskab for … faa Botanister." Altså et ualmindeligt ambitiøst projekt med et samfundsmæssigt og folkeligt sigte for øje. Indtil 1752 var der ingen selvstændige botaniske forskningsinstitutioner i Danmark. Botanik blev betragtet som hjælpefag til medicinen, og universitetsundervisningen i botanik blev forestået af en medicinsk professor.

Geord C. Oeder blev i 1752 ansat som kongelig professor i botanik. Egentlig havde det været meningen, at Oeder skulle have fungeret som professor på Universitetet, men på grund af modstand fra universitetets side blev dette ikke til noget. I stedet blev der oprettet et kongeligt botanisk institut, som var helt uafhængigt af Universitetet.

Oeder foreslog i 1753, at der blev udgivet en Flora Danica med afbildninger i folioformat af alle de planter, som forekom vildtvoksende i riget. Formålet med værket skulle være at udbrede kendskabet til botanikken og derigennem opnå et større kendskab til de forskellige planters nyttige og skadelige egenskaber.

Oeder blev sat fra bestillingen i kølvandet på Struensees fald i 1772, og derefter blev udgivelsen af værket overgivet til zoologen O. F. Müller. Efter ham forestod 8 forskellige botanikere udgivelsen af Flora Danica.

Det begyndte med et kobberstik af multebær. Sidenhen blev tusindvis af blomster, alger og svampe tegnet og trykt til et storslået værk om Danmarks vilde planter: Icones Florae Danicae – i daglig tale Flora Danica. Det første hæfte udkom (før tiden) i 1761, og udgivelsen strakte sig over 122 år frem til 1883. I alt blev det til 3.240 kobberstukne tavler.

Plancherne blev udgivet i en håndkoloreret udgave samt i en ukoloreret billigudgave. Hoveddelen af værket - den del, man normalt tænker på, når man nævner Flora Danica - består af 51 hæfter + 3 supplementshæfter med i alt 3.240 kobberstukne tavler.

For at sikre stor udbredelse af værket over hele landet, blev der uddelt frieksemplarer til bisperne, som så kunne fordele dem til præster, lærde skoler m.v. Til gengæld skulle modtagerne så "forsyne den botaniske anstalt og have med oplysninger om planterne på deres egn." Flora Danica blev dog aldrig udgivet i en regulær folkeudgave – dertil var trykkeomkostningerne alt for omfattende. I dag handles de oprindelige Flora danica-hæfter en sjælden gang på auktioner – prisen ligger på fra kr. 350.000 og opefter. Der findes kun enkelte mindre udgivelser om Flora Danica – og ingen der viser værkets spændvidde. Med denne nye udgivelse kan vi endelig efter 260 år give alle danskere et indblik i dette nationale hovedværk – helt i oplysningstankens ånd. Dette bogprojekt fortæller hele historien om Flora Danicas tilblivelse med enestående 250 plancher – de fleste gengivet i oprindelig størrelse.