De små ting af Paul Harding

Spar op til

69 kr.

59/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere

De små tingaf Paul Harding

En gammel mand ligger på sit dødsleje og hallucinerer. Han ser væggene svaje, vinduerne falde ud af rammerne og loftet styrte ned i store flager, så han bliver overøst af et helt livs efter­ladenskaber: avisudklip, gamle fotografier, rustent værktøj og ødelagte messingværker fra antikke ure. Snart falder også skyerne ned over ham, fulgt af stjernerne, indtil den sorte nat svøber ham i sit klæde.

Han har brugt sit liv på metodisk at reparere ure, men nu er han endelig befriet for tidens tvang og kan i erindringen slutte sig til sin far, en epileptisk, omrejsende handelsmand, som han mistede forbindelsen med for halvfjerds år siden. Gennem drømmeagtige glimt gestaltes ikke bare én, men to generationers livshistorie i et sprog så poetisk og smukt, at man kun slipper en sætning, fordi man ved, at den næste lige så smukke venter.

Paul Harding fik i 2010 Pultzerprisen for 'De små ting' – som den første debutant i ti år.

OM BOGEN De små ting er en ... meget velskrevet og sprogligt levende roman om familien, livet og døden. Den kan anbefales til de fleste voksne læsere. - Bibliotekernes lektørudtalelse

De små ting’ er stor og vidunderligt god litteratur ... Harding besidder den misundelsesværdige litterære egenskab, at enhver helt almindelig og banal gerning eller hændelse bliver til noget særligt og mindeværdigt, når hans ord har beskrevet den. Det er tonen, det er ordvalget, og det er det at kunne gøre store ting ud af… ja, præcis: de små ting. For i virkeligheden er det jo de små ting, vi nærer os ved. Dette er en roman til alle, som sætter pris på god litteratur, simpelthen. - Litteratursiden

Pulitzer-vindende debutroman skrevet med et urværks præcision - Politiken
59/100
Glimrende bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "De små ting" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 24-08-2012
En meditativt og lyrisk anlagt roman

Det små i det store

'En meditativt og lyrisk anlagt roman' om tre mænd, den 80-årige George, hans far Howard og hans fars far, deres liv og de små ting, der får stor betydning i et enkelt menneskes liv. De tre livshistorier griber ind i hinanden og fortæller samtidig om tilværelsen og 'livsvilkår gennem hundrede år i det nordøstlige USA.' [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
P
i Politiken
anmeldt af Kim Skotte 22-12-2012
Imponerende debutroman ... smuk prosa og en tider næsten svimmel meditation over tidens gang
50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Leonora Christina Skov 24-08-2012
Søvndyssende ... kværner løs i det samme poetiske spor fra side 1 til 191

Marilynne Robinsons lærling

Paul Harding vandt i 2010 Pulitzerprisen for denne debutroman, der læner sig gevaldigt op ad Marilynne Robinsons 'tyste, komplemplative skrivestil'. Historien udspiller sig omkring en døende mands tanker og erindringer, der skildres 'så poetisk, at det sine steder tangerer langdigt'. Det kan for så vidt være udmærket, men problemet er, at romanen 'kværner løs i det samme poetiske spor fra side 1 til 191' uden afbræk eller bare den mindste overraskelse. Det bliver hurtigt søvndyssende. [Kort referat]

Ikke lagt online
50/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Louise Engelst 04-10-2012
En fin livsfortælling

En sidste historie

Poul Hardings Pulizerpris-vindende debutroman er ikke helt nem at få hold på i starten. Historien om en døende mand og hans far springer lystigt i tid og rum, men når man først får hold på kronologien, så åbenbarer der sig en fin og fængende fortælling skrevet i et sublimt sprog. [Kort referat]

Ikke lagt online