Historien om Ugens rapport af Søren Anker Madsen

Spar op til

19 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere

Historien om Ugens rapportaf Søren Anker Madsen

Ugens rapport er et stykke dansk kulturhistorie om pornoens frigivelse, den seksuelle frigørelse og en journaliststand befolket af karismatiske personligheder, blålys og drukmåse.

Samtidig er det en fascinerende erhvervshistorie om et blad, der i sin storhedstid solgte op mod 200.000 eksemplarer om ugen og reelt reddede hele Aller-koncernen. En succeshistorie, som dog aldrig er blevet en del af koncernens officielle profil – eller selvforståelse.

I Søren Anker Madsens stærkt underholdende bog får du også svar på, hvordan forfatteren til Anders And endte med at skrive De Grå Sider, hvorfor chefredaktør Kurt Thyboe fløj Manden Uden Underkrop til København, hvor mange genstande der gik til at lave et enkelt nummer af ugens rapport - og hvad der blev af Trine Michelsens bortauktionerede dusk. 

"Det er svært i dag at forstå, hvor stort et kulturelt fænomen bladet var, og det er strålende, at Madsen med sin udgivelse igen minder os om det."
- Jyllands-Posten (4 stjerner)

"Det er også en historie om store medie-egoer, store bladkongers kamp om guldet og redaktionelle småkongers kaosledelse drevet frem af »skrivebenzin«."
- Børsen (4 stjerner)

"En sørgelig historie. Men det er Søren Anker Madsens bog ikke. Den er sexet og fuld af lir."
- DR P1

"Velresearchet og velskrevet bog om et kulturfænomen, som har præget den danske ungdom mere, end vi vil være ved."
- Weekendavisen
66/100
Glimrende bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Historien om Ugens rapport" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Bo Bjørnvig 29-01-2010

Ugens Rapport: Portræt af en brandert

Bogen skildrer kulturfænomenet Ugens Rapport som reddede Aller-koncernen økonomisk i 1970erne. Den er velresearchet og velskrevet af nuværende chefredaktør, der skal have ros for at skrive så frit om koncernen indefra. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Tomas Roar 05-02-2010

Bryster, bajere og ballade

Fortællingen om mandebladet Rapport er et livligt stykke danmarkshistorier og samtidig historien om et af landets mest sejlivede og foragtede medier. Journalist Søren Anker Madsen kommer i sin letflydende bog godt rundt om det brogede persongalleri, et utal af uartige anekdoter og slagfærdige citater fra 70'ernes Kurt Thyboe op til bladets kamp for overlevelse i dag. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
i Børsen
anmeldt af Erik Svarre 02-02-2010

Blød porno reddede Aller

Den nuværende chefredaktør på Aller Media har løftet lidt af sløret for hvad der foregår bag murerne på et af de store bladhuse med historien om mandebladet Ugens Rapport der så dagens lys i 1973 og gav koncernen en nødvendig økonomisk indsprøjtning. Det er en gedigen god fortælling, der er munter, velresearchet og underholdende skrevet. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Dennis Nørmark 25-01-2010

Jeg køber det for artiklerne...

I sit velskrevne portræt af den danske bladindustris uartige gadedreng fortæller Søren Anker Madsen om 1970'ernes storhedstid med et oplagstal på 200.000 om ugen til idag, hvor bladet sælger 8-12.000 eksemplarer - om måneden. Det er fremragende, at forfatteren minder os om hvor stort et kulturelt fænomen Rapport var. Fokus er på den "gyldne tid, inden pigerne for alvor skulle sprede benene, og dette lidt romantiske valg gør desværre bogen lidt skrabet for os, der faktisk forventede lidt flere topløse damer." Ikke helt ærligt virker det, at pigemodellernes ofte hårde skæbne beskrives, mens journalisterne, der ofte gik ned på druk og hor, står tilbage som "barske levemænd med et liv på kanten." [Kort referat]

50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Kristen Bjørnkjær 25-01-2010

Det beskidte arbejde

Bogen `Historien om Ugens Rapport´ går tæt på nogle af det danske ugeblads mest kulørte historier og på de medarbejdere, der tegnede redaktionen. Søren Anker Madsens grundige research har skabt en interessant og historie, der både formår at levere en tidskrønike og at sige noget om grænserne i dagens medielandskab. [Kort referat]