+ Læs mere
En enestående erhvervsbog
- Børsen

Bedraget
Sagen om Nordisk Fjer
Hæftet bog, 768 sider
ISBN: 9788711481196
Udgivet 03-01-2016 af Lindhardt og Ringhof
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Bedraget" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
En fremragende erhvervsbog
Man kan godt beundre et godt udført bedrageri, og blandt alle danmarkshistoriens største erhvervssvindlere, er der ikke mange, der svindlede så ekvilibristisk som Nordisk Fjers bestyrelsesformand Johannes Petersen. Charlotte Langkilde imponerer denne anmelder dybt med sin enestående skildring af skandalen og hovedpersonen, og hendes bog fremstår 'ganske enkelt som selveste facitlisten over den største skandale i den danske erhvervshistorie.' [Kort referat]
Despoten, som huskede alle sine løgne
Som oversætter af årsregnskaber var Charlotte Langkilde en smule involveret i Nordisk Fjer og i denne 'fantastiske bog' giver hun et grundigt insiderbillede af en af dansk erhvervshistoriens største svindelsager og 'et lærestykke i, hvad der sker, når mennesker er medløbere og ikke viser mod til at lytte til deres mavefornemmelse.' Ganske vist oprettede den arbejdende bestyrelsesformand Johannes Petersen et kompliceret spind af skyggevirksomheder, som understøttede den rigtige virksomheds økonomi, men mange medarbejdere og revisorer fornemmede, at den var helt gal uden at gøre noget. Bogen bør ikke alene læses af alle med erhvervsinteresse, men også af alle, der kan lide en spændende og velfortalt historie. [Kort referat]
Den fjerbaskende forførelse
Et af Nordisk Fjer-direktør Johannes Petersens særlige talenter var, at han kunne huske hvilke løgne han havde fortalt til hvilke personer og således sørge for, at de forkerte mennesker ikke kom til at tale sammen. Det var blot én af de færdigheder, der gjorde ham til en effektiv bedrager igennem årtier, men i 1990 ramlede korthuset sammen og det blev afsløret, at Nordisk Fjer havde gæld for svimlende 4 milliarder kroner. Om Danmarks største erhvervssvindelsag skriver Charlotte Langkilde brillant og medrivende i denne bog, der 'fremmaner et dirrende og skræmmende billede af magtmenneskets virkemidler.' [Kort referat]
Skurken og bedraget
Charlotte Langkilde tegner i denne bog 'et nuanceret billede af begivenhederne,' der førte til Nordisk Fjers forlis i 1990. Historiens hovedperson er den bedrageriske bestyrelsesformand Johannes Petersen, som begik selvmord da hans talrige manipulationer blev afsløret, men historien strækker sig årtier tilbage i tiden og involvere mange andre end den enevældige topchef. Bogen er mere end grundigt researchet og 'spændende og medrivende som en svensk krimi.' [Kort referat]