Brun mands byrde af Hassan Preisler

Spar op til

99 kr.

72/100
Virkelig god bog
ifølge 11 anmeldere

Brun mands byrdeaf Hassan Preisler

Hassan Preislers anmelderroste debutroman – nu med VIDEO

DEN SOFISTIKEREDE, demokratiserede, avanceret orienterede, superfremmelige Hassan bor i New York City og Berlin og Beirut og London og København. Overalt falder han ind og forsvinder i mængden af hyperglobaliserede mennesker. Overalt hører han hjemme uden nogensinde at føle sig hjemme, og overalt føler han sig omklamret, når han bliver modtaget med åbne arme.

BRUN MANDS BYRDE er en debutroman af Hassan Preisler. På én gang fandenivoldsk selvfiktion, rablende udviklingsroman og kontroversiel samfundssatire.

Bogen indeholder 2 stemningsfyldte videoer med Hassans oplæsning.

"Ualmindelig vellykket, avanceret og berørende ... Klingende skæg og skarp debutroman"

- ***** (5 hjerter), Politiken

"‘Brun mands byrde‘ er en bog, der har manglet i den nationale danske bogreol. Nu er den her omsider. Vær så god at læse den."

- ***** (5 stjerner), Berlingske

"Hassan Preisler skriver knivskarpt hvirvlende SKIDEGODT ... Forbandet suveræn bog ... Ligner til forveksling årets debutant."

- Weekendavisen

"Hasan sætter problemer under debat, han kritiserer debatten, og så skrider han af sted til et federe sted, til fiktionen ... vi er imponerede"

- Information

"Den brune onkel Danny? Hassan Preisler debuterer med rablende roman."

- BT
Hassan Preisler, f. 1969, skuespiller og kunstnerisk leder af teaterkompagniet danskdansk (under Østre Gasværk).
72/100
Virkelig god bog
ifølge 11 anmeldere
De bedste priser:

11 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 11 anmeldelser af bogen "Brun mands byrde" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
WA
Enestående god anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Lars Bukdahl 31-05-2013
Hassan Preisler skriver knivskarpt hvirvlende SKIDEGODT

Sambo blegner med stil

Pakistansk-danske 'Hassan Preisler skriver knivskarpt hvirvlende SKIDEGODT' i denne uimodståelige debutroman om at være 'en succesfuld præmieperker.' Man vil ikke gå helt galt i byen ved at sammenligne med Dan Turèll og kalde Brun mands byrde for 10'ernes <a href='/titler/vangede-billeder-dan-turell'>Vangede billeder</a>. Tekstens utallige og'er har de to forfattere til fælles sammen med en iver efter at konstruere og dekonstruere deres egen identitet i sproget. En kronologisk handling er der ikke meget af i Hassan Preslers roman, men derimod et hulter til bulter af episoder om besværet ved at være brun og 'highlights fra Hassan-jegets personlige historie rundt på kloden.' Det er en forbandet suveræn debutroman og Hassan Presler er 'en ny, stærk, danskskrivende forfatter.' [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Mikkel Bruun Zangenberg 01-06-2013
En klingende skæg og skarp debutroman ... ualmindelig vellykket, avanceret og berørende
83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Frank Sebastian Hansen 16-06-2013
Efterlader sin læser stakåndet og overvældet

Premieperker udstiller eliten

Som skuespiller og foredragsholder med dansk-pakistanske rødder har Hassan Preisler i mange år haft sin faste gang på seminarer, konferencer og workshops om den mislykkede integration i Danmark. Nu har han fået nok af at være en del af en godhedselite, der malker systemet for penge uden selv at have noget i klemme. Det lyder som kronikstof, men Preisler skriver så snerrende og forrygende, at han efterlader sin læser stakåndet og overvældet. Anmelderen tipper bogen til at være årets bedste roman, når vi når slutningen af 2013. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 01-06-2013
En bog, der har manglet i den nationale danske bogreol. Nu er den her omsider. Vær så god at læse den!

Sambo sparker igen

Det vil der utvivlsomt være nogle 'integrationssarte sjæle', der kløjes i Hassan Preislers sarkastiske og skønne selvbiografiske debutroman, men 'Brun mands byrde' er i den grad 'en bog, der har manglet i den nationale danske bogreol.' Forfatteren med de pakistanske rødder lægger ud med at være 'lige så omstillingsvillig og forandringsparat, som vi andre danskere forventer af ham,' men undervejs i sin personlige opdagelsesrejse finder han ud af, at han ikke længere hører til nogen steder. Den erkendelse serveres med 'en ærlighed, der næsten går i tæerne, så de krummer sig' og tiltrængte klaps til 'både hvide og brune danskeres selvforståelse med vid, vrede og varme.' [Kort referat]

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Katrine Hornstrup Yde 07-06-2013
Forrygende prosa, hvor de indre modsætninger gnistrer

Hassan gør det stadig godt

Hassan Preisler blander 'selvbiografi og minoritetsdebat, familiehistorie og fiktion, selvbekendelse og rejsebeskrivelse, løgn og tilsnigelser og anekdoter' i denne debatroman om en præmieperkers identitetskrise. Han skælder ud på sig selv og danskernes repressive tolerance med et smittende sprogligt flow i en ofte forrygende prosastil hvor og'erne hober sig op som hos en nutidig Dan Turèll. Indimellem føles det dog som at blive kværnet af sprog, der aldrig standser, og forfatterens tilbagevendende betragtninger om identitetsløshed er måske ikke så unikke, som han gør dem til, for lider vi ikke alle sammen – hvide, brune og sorte - af 'identitetsforstyrrelser, når vi træder ind i nye sociale rum og i nye globale rum?' [Kort referat]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Jon Helt Haarder 02-06-2013
En rablende diagnosticering af det moderne menneskes livsvilkår

Pæren er faldet langt fra stammen

Det var Rudyard Kipling, der i 1899 formulerede 'den hvide mands byrde' eller ansvar for at civilisere alle de brune mennesker fra de varme lande. For Hassan Preisler er den brune mands byrde anno 2013 stadig at skulle leve i den hvide verdens forskruede billeder af andre som det Kipling kaldte 'halvt Djævle og halvt Børn.' Den brune mands byrde er at høre til alle steder og ingen steder, og som en vigtig pointe i hans vellykkede debutroman er 'alle beboere af den moderne verden på sin vis en slags fejlfarver og halvperkere, der ikke så meget skal finde hjem som opfinde hjem.' Bogen gør ikke så meget ud af 'de mere overordnede problemstillinger i diskussionerne om indvandring, religion og integration.' I stedet præsenterer den 'én mands fræsende tur gennem sit eget liv, og det er en god tur på grund af Preislers sproglige energi, der skiftevis hober historier op og leverer sjove og træfsikre formuleringer om ham selv og det, han møder undervejs.' [Kort referat]

67/100
KD
Glimrende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Mai Misfeldt 18-06-2013
Skrevet med stor humor, selvironi og kærlighed

Livet efter Kipling

Hassan Preislers essayistiske selvbiografiske roman om byrden ved ikke at være hvid i Danmark, er 'hverken en klagesang eller en offerfortælling', men derimod en bog om både brune og hvide stereotyper 'skrevet med stor humor, selvironi og kærlighed.' Stilen er 'hæsblæsende nedslag uden punktummer' – en lidt trættende og monoton form, som forfatteren nok havde vundet ved at bryde. [Kort referat]

50/100
A
i ALT for damerne
anmeldt af Anna Pia Holmgaard 13-06-2013
Mangler en afgørende varme, der kan favne læseren

Rablende tankestrøm

Det bliver for meget af det gode med al den Samuel Beckett-agtige 'stream of consciousness' i Hassan Preislers rablende roman om at være splittet mellem den danske og den pakistanske kultur. Der er ærlige og genkendelige passager, men teksten er for 'ustruktureret og mangler en afgørende varme, der kan favne sin læser.' [Kort referat]

Ikke lagt online
TR
Trolderier
anmeldt 29-04-2016
20/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 04-09-2017
83/100
E
fra Ethniqa Magazine
anmeldt af Pia Mathilde Blichfeldt Henriksen 04-10-2014
Hassan Preisler vender alting på hovedet

BRUN MANDS BYRDE

Udadtil er han en succes. Han hedder Hassan, men han bor på Østerbro med sine danske designklassikere og er integrationens kæledægge. Han er så dansk, man kan være, når nu ens far er fra Pakistan, og ens hud er farvet. Han gør alt, hvad han kan for at leve op til omgivelsernes forventninger. Som da han er på Sejerø med sin familie og forsøger at bekæmpe de mistænksomme blikke med store mængder bacon og øl. Hassan er splittet og hans liv er baseret på roller. Bogen viser, hvor hult det runger i denne ’integrationssucces’, og hvordan omverdenen ikke kan rumme hans rodløshed eller har forståelse for hans stræben efter accept. [Kort uddrag]

Ikke lagt online