Naturalmanak af Claus Meyer

Spar op til

102 kr.

65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder

Naturalmanakaf Claus Meyer

Den danske natur er fuld af spiselige lækkerier hele året rundt. Bær, planter, svampe, frugter og meget andet, der er lige til at tage med hjem. Den kendsgerning er i en lang årrække på besynderlig vis forsvundet ud af vores bevidsthed og er blevet glemt af langt de fleste. Nu spirer interessen for de vilde urter og naturens velsmagende overraskelser heldigvis igen. Og med god grund. Naturen er så frodig og gavmild, og når du bliver fortrolig med voksesteder og de bedste plukketidspunkt kommer du sjældent tomhændet hjem. Det føles som en gave at spise et måltid, der er lavet af råvarer, du har selv har fundet i den vilde natur og bragt hjem i dit køkken.

Ligesom Almanak (2010) følger denne naturalmanak årets gang og sæsonernes skiften som struktureringsprincip. En almanak er traditionelt en udgivelse, der indeholder en fortegnelse over alle årets dage. Da det princip blev for omfattende for denne lille bog, der skal kunne tages med i rygsækken på tur i skoven eller på stranden, er den inddelt efter årstider – startende med foråret, hvor lysten til at komme ud i naturen efter en lang vinter er størst.

Planter, svampe osv. er placeret efter den årstid, hvor væksten er bedst og mest udbytterig, også selv om en given plante kan være i sæson over flere årstider. Under hver plante, frugt eller musling vil det være uddybet, hvis der er flere tidspunkter, der er værd at holde øje med.

Under hvert opslag finder du forslag til, hvordan du bruger det, du har fundet. Prøv også selv at lede videre, kigge i gamle kogebøger, find flere opskrifter på nettet eller brug de henvisninger, der er til opskrifter i Almanak. Som bekendt er det kun fantasien, der sætter grænser.

Bagerst i bogen finder du tolv beskrivelser af naturområder, der kan hjælpe dig med at orientere dig i opslagsdelen, der bl.a. refererer til overdrev, kystskrænter og strandenge. Bagerst i bogen finder du også gode råd til tørring af forråd; svampe, bær, frugter mv.

Med Meyers naturalmanak i hånden bliver du guidet sikkert gennem vildnisset og kommer hjem med alt fra blåmuslinger og brombær til strandkvan, brændenælder og violer.
65/100
Glimrende bog
ifølge 1 anmelder
De bedste priser:

Én boganmeldelseLæs mere

Vi er stødt på 1 anmeldelse af bogen "Naturalmanak" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Søren Ryge Petersen 29-05-2014
En nydelig, minimalistisk sag