Aggression - en naturlig del af livet af Jesper Juul

Spar op til

24 kr.

81/100
Virkelig god bog
ifølge 2 anmeldere

Aggression - en naturlig del af livetEn guide til at forstå aggressive børn og ungeaf Jesper Juul

"Den ultimativt bedste børneopdragelse er endnu ikke opfundet og bliver det selvfølgelig heller aldrig. Børneopdragelse er ikke nogen statisk størrelse, men udvikler sig hele tiden. Juuls bog er et frugtbart skridt på vejen. Jordnær, erfaringsbaseret og hvilende på et sympatisk menneskesyn. Befriende blottet for indviklet fagsprog vil den kunne læses af alle interesserede." - Litteratursiden

I denne bog opfordrer Jesper Juul til radikal nytænkning. Vores aggression kommer til udtryk på mange måder men udspringer af samme kilde. Vi bliver irritable, irriterede, vrede, rasende eller selvdestruktive. Disse følelser, der kommer til udtryk på mange forskellige måder, har vi brug for at bearbejde, ellers går det ud over vores mentale sundhed, selvfølelse og selvtillid. Dette er særlig vigtigt, når det gælder børn og unge. Jesper Juul fortæller, hvad der sker, når vi undertrykker disse legitime følelser, hvor vigtigt det er at indrømme dem, og hvordan vi som forældre, pædagoger og lærere kan møde dem hos andre og i os selv. Han fortæller, hvordan vi kan støtte børn og unge, så aggressionen ikke udvikler sig til en ond spiral, hvor aggression bare medfører mere aggression og vold. Som voksne kan vi snakke med hinanden og opklare årsagerne. Børn og unge har brug for vores empati og vilje til at forstå, hvad der rører sig i dem. De har behov for voksne, der har en konstruktiv tilgang til aggression som en naturlig del af det at være menneske.
 
"Der er ingen tvivl om, at vi fødes med forskellige temperamenter. Nogle er filosofiske og tilbageholdende, andre er sprudlende og initiativrige og nogle er aggressive - "krigerne" kalder jeg dem. De synes at se på enhver udfordring eller forhindring som noget, der skal nedkæmpes med al den kraft krigeren besidder."
- Jesper Juul

"Lærere, pædagoger, forældre og professionelle behandlere kan få megen stof til eftertanke i Jesper Juuls livskloge bog om en tabuiseret, almenmenneskelig følelse." - Litteratursiden

LEKTØRUDTALELSE
"Tankevækkende, velskrevet og vigtigt indlæg i "opdragelsesdebatten". Forfatterens stærke personlige engagement, faglige grundlag og mange års erfaring giver pointerne gennemslagskraft." - Laura Michelsen, lektør
81/100
Virkelig god bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Aggression - en naturlig del af livet" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
WA
Fremragende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Kai Sørlander 30-08-2013
En praktisk vejledning til en bedre handlemåde

Dit kombattante barn

Antallet af danske drengebørn, der får en psykiatrisk diagnose som hyperaktive og behandles med beroligende medicin på grund af en naturlig aggressivitet, er foruroligende højt. Problemet er, at både familier og institutioner har tabuiseret aggression og helst vil have altid smilende og positive børn. Det er et væsentligt problem Jesper Juul tager fat på i denne bog, der giver praktiske anvisninger på, hvordan man som forælder eller pædagog tackler aggressivitet uden at fordømme barnet. Nogen universalløsning findes der naturligvis ikke, men det er nyttigt at huske på, at vrede ikke udelukkende er negativt. 'Aggressionen er nemlig ikke kun en faktor i undertrykkelsen af andre, den er også en faktor i modstand mod undertrykkelse. Uden aggression kan vi ikke forsvare os imod andres aggression, og hvor ville vi så være?' [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
P
i Politiken
anmeldt af Per Schultz Jørgensen 26-09-2013
Der er meget at hente hos Jesper Juul