Verden af i går af Stefan Zweig

Spar op til

94 kr.

94/100
Fremragende bog
ifølge 7 anmeldere

Verden af i gårEn europæers erindringeraf Stefan Zweig

I sit eksil i Brasilien skrev den jødiske forfatter Stefan Zweig i 1941, året før sit selvmord, sine erindringer, der i dag regnes for et hovedværk i europæisk litteratur.

Uden andet kildemateriale end sin hukommelse tegner Zweig et bevægende tidsbillede fra sin fødsel til sin død. Med Wien som udgangspunkt fortæller han i bogen om sine tre liv: livet i den sikre verden før 1. Verdenskrig, livet i den usikre og forandringsprægede mellemkrigstid og endelig livet som forfulgt efter Hitlers indlemmelse af Østrig i Det Tredje Rige.

Zweig følte sig som europæer og havde kontakt over landegrænserne til tidens fremtrædende kunstnere som James Joyce, Maxim Gorki og Jules Romains. I bogen lovpriser han i sit udsøgte litterære sprog den europæiske dannelseskultur, som han var sikker på var tabt. Hans tanker om en europæisk identitet rækker op til vore dages EU-tid.

Stefan Zweig begik selvmord sammen med sin kone i 1942 i fortvivlelse over situationen i Europa. Verden af i går udkom posthumt samme år og foreligger nu i en ny, smuk oversættelse af Judyta Preis og Jørgen Herman Monrad og med forord af Peter Tudvad.

Pressen skriver:

»’Verden er i går’ er en stor forfatters hyldest til et Europa, der forsvandt. Og en påmindelse om kulturens skrøbelighed, også i nutiden. «
****** – Søren Kassebeer, Berlingske Tidende

»Som menneskeligt dokument, som kunstnerisk formet historiefortælling, som sørgmodig forsvarstale for europæisk kultur har disse erindringer om verden af i går stadig levende interesse. Læsningen af den veltempererede oversættelse stimuleres af et grundigt og personligt engageret forord af Peter Tudvad.«
– Torben Brostrøm, Information

94/100
Fremragende bog
ifølge 7 anmeldere
De bedste priser:

7 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 7 anmeldelser af bogen "Verden af i går" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

100/100
I
Enestående god anmeldelse i Information
anmeldt af Torben Brostrøm 22-11-2013
En mægtig billedvævning af en epoke, hvor dannelseskulturen bukker under for barbariet

Den mismodige kosmopolit

Stefan Zweigs store erindringsværk er en sørgmodig forsvarstale for europæisk kultur i skyggen af det nazistiske barbari, som forfatteren flygtede fra ind i døden i 1942. Stilen er 'levende i fylde og sansning' og bogen er europahistorie og nostalgisk kulturhistorie i ét formet af en omhyggelig sprogkunstner og veltempereret nyoversat til dansk. [Kort referat]

100/100
B
i Berlingske
anmeldt af Søren Kassebeer 04-01-2014
En stor forfatters hyldest til et Europa, der forsvandt ... stof til eftertanke, også for en nutidig læser
Enestående, smertelig intensitet og vemod
100/100
WA
Enestående god anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Klaus Wivel 25-01-2013
Det erindringsværk, der ud over Skaknovellen har ført Zweig med over i eftertiden

Stjernestund

Foruden den desperate historie 'Skaknovelle' er det erindringsværket 'Verden af i går', der har udødeliggjort den østrigske forfatter Stefan Zweig. Bogen skulle oprindeligt have heddet 'Mine tre liv' hvoraf det sidste bliver splintret, da Adolf Hitler i 1930'erne kommer til magten og Stefan Zweig indser hvilken vej det går. Han begik selvmord i Brasilien i 1942 med 'det totale nederlag i sigte' omtrent samtidig med bogens udgivelse. I stedet for at stable et fjerde liv på benene valgte han at trække sig uigenkaldeligt tilbage med æren i behold. [Kort referat]

Ikke lagt online
100/100
K
fra K's bognoter
anmeldt 05-06-2022
En sproglig fornøjelse fra start til slut

Stefan Zweig: Verden af i går. En europæers erindringer

Stefan Zweigs klassiske, kulturkritiske erindringsværk Verden af i går er ypperlig læsning – interessant, tankevækkende og ikke mindst en sproglig fornøjelse fra start til slut. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
BG
Bogblog
anmeldt 23-05-2019
100/100
PI.
Enestående god anmeldelse fra pov.international
anmeldt af Hans Henrik Fafner 04-11-2023
Et absolut hovedværk i forfatterskabet
Båret af en ufattelig sproglig elegance
En eminent litterær oplevelse

Undergangsstemning. Ny udgave af Stefan Zweigs hovedværk til verden af i dag

Stefan Zweig var engang en af verdens mest populære forfattere. Dengang betød ’populær’ ikke folkekær og let tilgængelig, men mest udbredt og oversat på grund af enestående litterære værdier, og derfor er det glædeligt, at Gyldendal nu genudgiver hans store erindringsværk. [Kort uddrag]

67/100
LB
Glimrende anmeldelse fra Den lille bogblog
anmeldt 10-10-2016
Tankevækkende
Ikke lagt online