Spar op til
69 kr.
+ Læs mere
Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Stedfæstelse" i de 455 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Kort om nye digtsamlinger
Annemette Kure Andersen har frembragt ’et interessant og effektfuldt poetisk eksperiment’ med denne digtsamling, der består af to vidt forskellige spor - det ene humoristisk og absurdistisk, det andet ordknapt og introvert. Der springer gnister mellem de to sproglige temperamenter. [Kort referat]
Vejs Ende 1 i byen Givtag
I sin tiende bog kæmper Annemette Kure Andersen med at få form og indhold til at følges ad, og det lykkes ikke helt. Formmæssigt har hun fulgt den interessante idé at fylde bogens venstresider med episke tekster og højresiderne med lyriske, hvor de episke tekster flyder let og ubesværet, mens de lyriske er flossede og brudte. Desværre kredser disse to tekstspor blot om en forfærdelig kedelig og symbolladet rejsefortælling, som ikke rigtig retfærdiggør det store metasproglige udstyr, som den pakkes ind i. [Kort referat]
Kikset, men vellykket
I sin nye digtsamling præsenterer Annemette Kure Andersen 'et klart og hørbart koncept': Venstresiderne er prosatekster fortalt af et rablende jeg, mens højresiderne består af ordknappe poetiske tekster. Fungerer det? Tjah: De poetiske tekster er patosfyldte og alvorlige, mens prosateksterne på den anden side er bevidst kiksede og i den forstand egenligt ganske vellykkede. Men det ender nu med blive lidt corny. [Kort referat]