forløsning gennem stimulanser og uforpligtende kærlighed; og om billedkunstneren Alba, der i sin søgen efter den perfekte elsker møder det højeste - og sig selv.

- citat fra romanen
»Jeg har set, at der findes et rødt rum, som man kan træde ind i som mand og kvinde. I det rum brænder en evig ild. Og kærligheden bor derinde. Men man må ikke tage sine historier med derind, for så dør ilden. Jeg har også set, at der findes et rum uden farver. Her bor trygheden og afhængigheden. Man kan tage alle sine tomme mælkekartoner med derind. Man kan som to skrøbelige plankeværker læne sig op ad hinanden, til den svageste vælter. Man kan love hinanden, at man vil støtte og bære. Men der er ingen ild derinde. Der er kun hadet, som simrer i en gryde, der hvert øjeblik kan koge over og brænde på i store sorte flager. Jeg kender det rum fra dengang med Jens. Vi lovede hinanden, at vi ville støtte og bære. Vi ville for evigt være en del af hinandens personlige historie. Og da det svageste plankeværk styrtede sammen, så jeg, at kærligheden slet ikke boede i det rum. Men væggene var tapetseret med afhængighed. Og vi troede, det var kærlighed. Men i det røde rum er der ingen mælkekartoner. Der er heller ikke stokroseidyl og romantiske forestillinger. Der er bare kærlighed og tillid. Og en evig ild, der brænder.

Men jeg har set, at jeg kun kan komme ind i det røde rum. Hvis jeg kan være alene.«