Kryssing af Thomas Harder

Spar op til

49 kr.

76/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere

KryssingManden, der valgte forkertaf Thomas Harder

Første biografi om den danske officer C.P. Kryssing, der var den første chef for Frikorps Danmark, og senere generalmajor i SS. Skrevet af THOMAS HARDER, forfatter til bl.a. "Anders Lassens krig".

Den danske officer C.P. Kryssing (1891-1976) var chef for Frikorps Danmark fra korpsets oprettelse i juli 1941, indtil han i februar 1942 blev afskediget efter en dramatisk konflikt med ledelsen af Waffen-SS. Kryssing var stærkt højreorienteret og rabiat antikommunist, men han var ikke nazist og insisterede på, at Frikorps Danmark skulle være en selvstændig dansk og upolitisk styrke. Hans afløser blev nazisten C.F. von Schalburg.

Efter fyringen var Kryssing for stolt og stædig og for opsat på at bekæmpe kommunismen til at vende tilbage til den danske hær. Han blev i Waffen-SS, hvor han som eneste dansker, og en af ganske få ikke-tyskere, avancerede til at blive generalmajor. Hans to sønner blev dræbt på Østfronten, og hans hustru blev invalid som følge af et luftangreb mod det Waffen-SS-lazaret, hvor hun tjente som frivillig sygeplejerske.

Thomas Harders biografi om Kryssing bygger på materiale fra danske, tyske, britiske og amerikanske arkiver. Ved hjælp af Kryssings tusinder af breve og private notater skildrer Thomas Harder hans udvikling fra ung løjtnant før Første Verdenskrig over 1930’ernes radikalisering til den bitterhed over kapitulationen den 9. april 1940, som fik ham til at træffe det paradoksale valg: at gå i besættelsesmagtens tjeneste.

Kryssing – Manden, der valgte forkert er bl.a. historien om et menneske, hvis udgangspunkt ikke var væsentligt anderledes end mange andre danske officerers, men hvis ærekærhed, stejle sind og politiske og moralske blindhed gjorde ham til medskyldig i det Tredje Riges forbrydelser.

OM FORFATTEREN Thomas Harder, f. 1959, cand.mag. i italiensk og historie, litterær oversætter og forfatter bl.a. til bøgerne "Den danske partisan", "Anders Lassens krig" og (sammen med Lene Ewald Hesel) "Kæreste Kek" om fire meget forskellige danskeres indsats i Anden Verdenskrig.

ANMELDERNE SKREV
"Thomas Harder har en veludviklet evne til at trænge ind under huden på de mennesker, han biograferer, og Kryssings valg gennem krigens malstrøm står skarpt i denne bog (...) Forfatteren får tegnet et fuldendt billede af, hvordan og hvorfor Kryssing valgte forkert. Det er en fortælling, som har et bud til en meget bred læserskare, som vil blive klogere på fatale menneskelige valg."
- 4 hjerter, Politiken

"Thomas Harder skriver forbilledligt og udfolder med indlevelse historien om Frikorps Danmarks første tid og belyser ikke mindst Kryssings deroute fra respekteret officer i den danske hær til forhadt landsforræder i Waffen-SS."
- Weekendavisen
76/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Kryssing" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Engell 14-12-2014
Et fascinerende portræt
Ikke lagt online
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Bent Jensen 11-11-2014
Grundig og velskrevet biografi
67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Claes Kastholm Hansen 11-12-2014
Harder har ... et godt blik for Kryssings psykiske konstitution

Oberst i en operettehær

Efter alt at dømme var oberstløjtnant Christian Peder Kryssing aldrig nazist, men skammen over den danske kapitulation under Anden Verdenskrig og hans anti-kommunistiske indstilling fik ham alligevel til at takke ja til at blive chef for det nazistiske Frikorps Danmark. Officielt støttede den danske regering korpset, men efter befrielsen stillede sagen sig naturligvis anderledes, og hans karrierevalg kom til at koste ham og hans familie dyrt. Thomas Haarder har et godt blik for Kryssings psykologi, men biografien indeholder for mange irrelevante detaljer og grundmaterialet er sparsomt. Forfatteren kunne med fordel have ’benyttet sig af de tyske arkiver, bl.a. Bundesarchiv i Berlin.’ [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Claus Bundgård Christensen 31-10-2014
Thomas Harder skriver forbilledligt

For Danmarks ære

Den danske officer Christian Peter Kryssing blev i 1941 den første chef for Frikorps Danmark. Hans historie fortælles i denne velskrevne biografi af Thomas Haarder, som trækker dygtigt på hovedpersonens ’privatarkiv, der indeholder brevkorrespondance fra hans lange liv.’ Denne anmelder kunne dog ønske, at også tyske kilder i højere grad var bragt i anvendelse. ’Man kan i det hele taget sætte spørgsmålstegn ved rimeligheden af at skrive en biografi om en SS-general uden reelt at anvende de tyske arkiver, der indeholder personalsager, rapporter og intern korrespondance om den portrætterede.’ [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Per Pilekjær 02-08-2016
En yderst velskrevet bog
Ikke lagt online