En vinternat af Simon Sebag Montefiore
72/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
"Hvorfor er det hele så hemmeligt?"
"Kan du ikke se det? Vi lever i sammensværgelsernes tidsalder. Alting er en sammensværgelse. Selv at tage på skovtur eller at læse digte."

Hvis dine børn blev tvunget til at vidne imod dig, hvilke frygtelige hemmeligheder ville de så afsløre?

Moskva 1945. Mens Stalin og hans stab fejrer sejren over Hitler, lyder der skud. På en bro i nærheden ligger en teenagedreng og -pige døde. De to er ikke hvem som helst, men børn af Ruslands magtelite, elever fra en af de mest eksklusive skoler i Moskva. Er det mord? En selvmordspagt? Eller farligst af alt: en sammensværgelse mod staten?

Under påbud fra Stalin selv sættes en undersøgelse i gang og en række børn bliver arresteret og afhørt, tvunget til at vidne mod hinanden - og deres forældre. I et regime bygget op om frygt og magtintriger er der ikke råd til at træde ved siden af; alt, hvad børnene siger, kan føre til befrielse eller en dødsdom. Ingen har råd til at afsløre de hemmeligheder, de går og gemmer på.

LEKTØRUDTALELSE
"Den fremragende roman henvender sig primært til interesserede i russisk historie, men også til alle, der godt kan lide en velskrevet og rørende historisk roman (...) Romanen udfolder sig som en Matrjosjka-dukke: Der fjernes lag og historien tager nye drejninger. Forfatteren formår på fornemste vis at holde de mange bolde i luften og der er en fin vekslen mellem historie, politik, satire, kærlighed og spænding. Sproget er både detaljeret, morsomt og sanseligt (...) Fremragende roman, med fine anmeldelser fra udlandet, bør stå på alle landets folkebiblioteker."

PRESSEN SKREV
 "I sjældne tilfælde får man det hele i en spændingsroman: underholdning, indsigt, velskriv. 'En vinternat' .. er et af disse tilfælde." - Politiken

"En af den slags velkomponerede og velskrevne romaner, hvor man faktisk har det lidt skidt ved at være så godt underholdt." - Jyllands-Posten

"... velskrevet og veldrejet" - Weekendavisen

"En gang i mellem er man så heldig at få en bog mellem hænderne, hvor siderne bare suger én ind. Sådan er det med En vinternat. Jeg læste de knap 500 sider på otte timer, stort set uden at lægge den fra mig. Fantastisk underholdning, store følelser og smerte, tragedie og lykke klemt ned i fortællingen fra sommeren i Moskva i 1945."
- bogblogger.dk
Simon Sebag Montefiore (f. 1965) er britisk historiker og ph.d i filosofi fra Cambridge University. Han har skrevet de kritikerroste romaner Red Sky at Noon, Sasjenka (Borgens Forlag) og En vinternat (Gads Forlag), som vandt prisen for bedste politiske roman i Storbritannien. Montefiore har desuden skrevet fem historiske BBC-programmer om Istanbul, Jerusalem, Rom, Spanien og Wien, og samt en række prisvindende historiske bestsellere, der er udkommet på mere end 45 sprog.
De bedste priser:
Streaming-tjenesteAbonnementspris
Læs eller lyt hos Mofibo

Læs og lyt til denne og andre gode bøger i op til 20 timer for kr. 89 om måneden.
Mofibo giver også mulighed for 100 timers lytning for kr. 129 om måneden eller ubegrænset lytning for kr. 149 om måneden.
Tilmeld dig herover, download app'en og så er du i gang.

En vinternat af Simon Sebag Montefiore

En vinternat

af Simon Sebag Montefiore

Oversat af Lærke Pade

Indlæst af Thomas Gulstad

Lydbog til download

ISBN: 9788711452134

Udgivet 14-11-2014 af Lindhardt og Ringhof

3 boganmeldelser

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "En vinternat" i de 527 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Mette Højbjerg 12-10-2014
En velturneret spændingsroman
Ikke lagt online
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Bo Bjørnvig 05-09-2014
Velskrevet og veldrejet

Smækkende bildøre

En velskrevet og medrivende roman. Den bygger på faktiske begivenheder redigeret ind i en fiktionshistorie om Stalin og det helvede, han forvandlede Sovjetunionen til. Forfatteren har en solid viden om Stalin med to andre bøger om ham bag sig. På trods af, at bogen er velskrevet og veldrejet, mangler den dog alligevel noget mere basalt, nemlig datidens revolutionære glød, ligesom forfatteren kommer til kort, når han skal beskrive den store erotiske lidenskab. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 01-11-2014
Velkomponeret og velskrevet ... man skammer sig næsten over at være så godt underholdt