En PET-chefs erindringeraf Ole Stig Andersen

68'eren forklædt som PET-chef

Tidligere chef for Politiets Efterretningstjeneste, Ole Stig Andersen, har skrevet en selvbiografi, der indeholder lidt for mange private erindringer og 'banaliteter, som ikke kommer offentligheden ved.' Forfatteren afslører dog, at han i en periode havde en venstreorienteret elskerinde, som 'efterlod nogle vigtige tankespor i hans sind.' Anmelderen finder det problematisk og mere end antyder, at Ole Stig Andersen af privat-ideologiske grunde valgte at nedkøle den danske efterretningstjenestes forhold til CIA og Mossad i 1970'erne og 1980'erne. [Kort referat]

68’er i jakkesæt

Tidligere PET-chef, Ole Stig Andersen, udfordrer sin tavshedspligt i denne erindringsbog om – blandt andet – de 10 år, han sad som chef for Politiets Efterretningstjeneste. Det undrer anmelderen, at en mand uden de store faglige forudsætninger og med klare venstrefløjssympatier kunne bestride den stilling. Der er mange ligegyldige anekdoter i bogen, men beskrivelsen af en indspist centraladministrationen og af opvæksten i et middelklassehjem i 1940'erne og 1950'erne er ganske interessant læsning. [Kort referat]

En PET-chef efterforsker sig selv

Tidligere PET-chef, Ole Stig Andersen, er blevet svigtet af sit forlag, som burde have hugget betydelige lunser ud af denne altomfattende erindringsbog. Forældrenes sexliv, barndommens livretter, de bedste kabaler og bolle-å'ets indførelse er blot en lille håndfuld af de afstikkere, der sammen med alt for mange personlige opgør skygger for det interessante, nemlig PET's arbejde, Justitsministeriets nedrige hakkeorden og forfatterens mange ganske ædle overvejelser. [Kort referat]

Værd at læse

Ole Stig Andersen hoster op med adskillige underholdende – og sikkert stadig strengt fortrolige - detaljer fra sin tid hos PET, men teksten burde have været kortet kraftigt ned. 'Hvorfor skal vi besværes med endeløs sniksnak fra privatlivet plus en kaskade af bagateller fra Justitsministeriet i gamle dage?' [Kort referat]

Sex og blå briller

Store dele af den åbenmundede, tidligere PET-chef, Ole Stig Andersens, selvbiografi formår ikke at sætte de private erindringer ind i en større fortælling, og det bliver derfor knap så interessant at læse. Bogens første halvdel kan i hvert fald med fordel springes over - medmindre man tilhører Andersens 'familie og bekendtskabskreds'. Bortset fra det rummer bogen dog også nogle saftige afsløringer fra Andersens årelange karriere som chef for PET under Den kolde Krig, og særligt de historisk interessede vil nok få glæde af disse dele af bogen. [Kort referat]

Egensindig og forfængelig

Det er 'noget uforløst rod' Ole Stig Andersens har fået udgivet her. Hvis man skal være meget flink, kan man med en kliche sige, at hans erindringer er 'hudløst ærlige,' men spørgsmålet er, om det er frivilligt forfatteren således udstiller sig selv som ærekær og forfængelig. Store dele af bogen er ikke interessante for andre end forfatteren selv, men retfærdigvis skal det sige, at der i den alt for lange tekst gemmer sig uventede kvaliteter. [Kort referat]