Svankærsdalaf Gregers Andersen

Svankærsdal giver en sanddru og realistisk skildring af forholdene på et dansk gods i omkring år 1940.

Kjeldsen, en ung mand fra hedehytterne, kommer til Svankærsdal for at lære at blive herregårdsbørste. En ærgerrig og målbevidst fyr er Kjeldsen – han vil bestræbe sig på at gøre sit fattige hjem ære og holde sig på dydens snorlige og snævre vej, men han opdager snart, at det ikke er sarte folk, der holder til i herregårdsstaldene. Her gælder det om at bruge næverne og slå først – her må man ofte lukke øjne og ører for ikke at falde i fristelse, for pigerne er livlige, og Kjeldsen er en fin fyr, som det nok kunne lønne sig at have til ven.

Godsejeren, der er opblæst, beskælftiger sig ikke meget med karlene, så Kjeldsens flid og møje belønnes i realiteten kun med den gode samvittighed, som siges at være den bedste hovedpude. Én lægger dog mærke til Kjeldsen – den yndige Herdis, godsejerdatteren, som føler sig ensom på gården, fordi hendes far, der er enkemand, er mere optaget af sine talrige erotiske affærer end af sin datter.

De to unge føler straks et varmt venskab for hinanden. Ensomme, som de begge er, drages de mod hinanden med hele ungdommens ivrighed og varme, indtil forholdet opdages, og Kjeldsen må forlade gården...

Med Svankærsdal har Gregers Andersen skabt en herregårdsroman, som vil skabe glæde og hygge i kredse langt ud over landboernes.

Gregers Andersen er født i 1883 og død i 1963.