At tage tingenes parti
’Karl Ove Knausgård er ikke bange for store projekter’ og når hans endnu ufødte datter engang bliver stor nok til at læse denne essaysamling tilegnet hende, vil hun ’kunne nyde farens følsomme begavelse og præcise, sensible sprog’ i bevidstheden om, at hvert ord er skrevet for at lære hende om den verden, hun blev født ind i. Men ’henvendelsen til en endnu ufødt, en forudsætningsløs, er også et greb, som skal give Knausgård nye øjne at se verden med; gøre ham i stand til at nærme sig verden mere direkte.’ Det gør han – ser telefoner, tænder, plastikposer, trommer, hugorme og meget andet med et præcist og nyfortolkende blik. Det er flot gjort. [Kort referat]
