Man ler mindst en gang pr. side
Det skærende grin gør godt i litteraturhistorien
Som forfatterens forlængede arm vrænger toldkontrollør Knagsted af alt og alle i byen Gammelkøbing anno cirka 1890. Og sammen med ham kan vi som læser ynke romanens personer for deres latterlige håb og drømme. I grunden er det trist, men ’man ler mindst en gang pr. side under læsningen af Gustav Wieds vidunderlige roman.’ [Kort referat]