Dværgkrukkenaf Nina Bolt

En frivillig isolation

I 1960'ernes Danmark tager kunsteren Sara på en personlig udviklingsrejse, da hun forlader lejligheden i København og flytter til naturskønne Anholt, hvor hun har arvet et hus af sin onkel. Mens hun prøver at tilpasse sig livet på øen, kommer hun langsomt tættere på de lokale og sin egen fortid. Nina Bolt har her skrevet 'en stærk fortælling om menneskeskæbner, et unikt sted i Danmark og et stykke af vores historie', og romanen er 'bestemt et bekendtskab værd'. [Kort referat]

Intet er, som man skulle tro

Nina Bolt jonglerer rundt med forskellige gådefulde handlingsspor i denne udviklingsroman om en kvinde, der finder sig selv efter længere tids psykologisk arkæologi. Det går ikke helt op til sidst, men til gengæld er romanen både 'rislende og underholdende', og med sit på én gang konkrete og symbolladede portræt af den kvindelige hovedperson lykkes det Bolt at få 'gennemtærskede emner som moderopgør, frigørelse og kønsbevidsthed til at sprudle'. [Kort referat]

Anholt anno 1964

’Dværgkrukken’ vil mange ting, men skal læses for sit klassiske provinsportræt. Igennem keramikeren Sara Willum fortæller romanen om Anholt i midten af 1960’erne, om en række af de tillukkede øboere og samfundets ’underliggende spændinger.’ Bogen er lidt langtrukken og hovedpersonen er ikke den mest interessante karakter i historien, men temaerne er overbevisende og sympatiske. [Kort referat]

Det store hoved på den tynde stilk

Særligt i sine indlevende skildringer af Anholts natur er det lykkedes Nina Bolt at skabe en smuk balance i det skrevne, men det skæmmer bogen, at hun mestendels forfalder til at bruge nogle alt for letoversættelige metaforer, der ikke udviser en nødvendig tillid til sin læser. [Kort referat]

Ensom på en ø

Nina Bolts roman om en kvinde, der lærer sig selv og sin barndom at kende, da hun lidt tilfældigt flytter til Anholt, er en ‘frysende familielivs-skildring’ og et glimrende tidsbillede af 1960’erne. Men først og fremmest er det en roman, der fanger øens stemning og giver lyst til at tage den første færge til Anholt. [Kort referat]

irriterende selvanalyser

Nina Bolts ’Dværkkrukken' om en kvindelig keramikers selvransagelse på Anholt i 1960’erne svinger mellem det subtile og det kedsommelige. Bedst fungerer romanen når hovedpersonen ’leger med sin mandlige skyggeside’ og værst er det, når forfatteren plager sin læser med lommepsykologi og klicheer. [Kort referat]

Gedigen og sikker

Det er befriende at læse en roman, der bygger på ægte fortællekunst og troværdig personskildring. Det gør Nina Bolt ’Dværgkrukken’ om en kvinde, der rejser til Anholt i 1960’erne og imod alle odds bliver hængende på øen og tilmed når en dybere indsigt i sit eget liv. Romanen kan læses med både dybdepsykologiske og eksistentialistiske briller, men den er først og fremmest en 'gedigen og sikker' fortælling. [Kort referat]