Minder om fremtiden af Siri Hustvedt

Spar op til

204 kr.

67/100
Glimrende bog
ifølge 15 anmeldere

Minder om fremtidenaf Siri Hustvedt

"Minder om fremtiden" er en overdådig roman om tid, erindring, lyst og fantasi.

"Minder om fremtiden" fortæller historien om den unge forfatterspire S.H. fra Minnesota og hendes første år i New York i slutningen af 1970‘erne. Hun bor i en faldefærdig ejendom og er besat af sin mystiske nabo, Lucy Brite, hvis rablende monologer hun følger gennem de papirtynde vægge og nedskriver i sin notesbog. Hvad er der galt med hende?

Fyrre år senere er S.H. en etableret og feteret forfatter. Da hun flytter sin aldrende mor til en ny bolig, finder hun sin gamle notesbog og det første udkast til en aldrig færdiggjort roman. Dette giver hende anledning til at se tilbage på sit liv og sit yngre jeg på tværs af fire årtier. Den modne kvinde ser med forundring og nysgerrighed på sit eget, unge selv.
Siri Hustvedt (f. 1955) har norsk-amerikanske forældre og er vokset op i Minnesota. Hun har en ph.d. i engelsk litteratur fra Columbia University og underviser i psykiatri på det medicinske fakultet på Cornell University. Hun har skrevet en digtsamling, seks romaner, fire essaysamlinger og et non-fiktionsværk. Hendes seneste roman "Den flammende verden" var nomineret til Man Booker Prize og blev tildelt Los Angeles Times Book Prize i 2014. Hun er en eftertragtet foredragsholder inden for kunst, litteratur og videnskab. Hun bor i Brooklyn, New York, sammen med sin mand.
67/100
Glimrende bog
ifølge 15 anmeldere
De bedste priser:

15 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 15 anmeldelser af bogen "Minder om fremtiden" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Lars Ole Sauerberg 21-07-2019
Læseren ... efterlades både rystet og bevæget, men sandelig også godt underholdt

Siri Hustvedt har skrevet en roman om kunstneren som ungt menneske

Hustvedts nyeste roman er en mangelaget fortælling om både erindringens natur og fortællingernes kraft. [Kort uddrag]

67/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Iben Tandgaard 05-04-2019
Et fabulerende drama

Tilbage til ungdommens usikre åbenhed og de dybeste traumer

Norsk-amerikanske Siri Hustvedt erindrer sig hele vejen ned ad mindernes boulevard og smækker godt med kul og drama på fortællingen om kunstneren som ung kvinde. [Kort uddrag]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Kathrine Tschemerinsky 05-04-2019
Et formidabelt portræt af kunstneren som kvinde

Vi ses i fortiden

Uvirkelighedslitteratur. Den ældre forfatter betragter sig selv som ung forfatter og ud af det opstår et formidabelt portræt af kunstneren som kvinde. [Kort uddrag]

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Marie Louise Kjølbye 17-04-2019
Klogt, velskrevet og indfølt
Cool. Man føler sig i godt selskab hos Hustvedt
Højtbegavet sniksnak

Kan en feminist være lykkelig?

Siri Hustvedts nye roman er en form for autofiktion, hvor den modne forfatter analyserer sin dagbog som 23-årig forfatterspire, ankommet med firetoget fra Minnesota. Men mest ligner romanen et patchwork af velskrevne erindringsessays. [Kort uddrag]

67/100
P
i Politiken
anmeldt af Lilian Munk Rösing 13-04-2019
Hustvedt skriver velartikuleret, flydende og intelligent
Fiffigt plot og fine passager
33/100
B
i Berlingske
anmeldt af Anne Sophia Hermansen 05-04-2019
Meget langtrukken
Ligegyldigheder blæses op til eksistentielle sandheder

Portræt af kunstneren som ung kedelig kvinde

Hustvedt indtager i for høj grad rollen som kustode, og hendes figurer forbliver lige så levende og vedkommende som de udstoppede dyr i glasmontrene på et naturhistorisk museum. [Kort uddrag]

83/100
F
i Femina
anmeldt af Julia Lahme 25-04-2019
Vidunderlig pen

Bevægende nyt

Hver gang Siri Hustvedt sender en bog på gaden, runger det. Der sker noget, for forfatterindens evne til at sætte ord på følelser, fornemmelser og stemninger i tiden er fænomenal. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
50/100
BC
fra The Bookworm's Closet
anmeldt 23-07-2019
Mere et vellykket og interessant eksperiment end en gribende fortælling
Kræver en del af sin læser
100/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 12-03-2021
En fremragende bog
83/100
PI.
Fremragende anmeldelse fra pov.international
anmeldt af Lotte Ladegaard 18-07-2019
Så forrygende, at den kalder på højtlæsning
Helt formidabelt morsom

Siri Hustvedt punkterer vittigt alt det opblæste, uægte og selvbestaltede

I sin nye bog ‘Minder om fremtiden’ punkterer den amerikanske forfatter Siri Hustvedt med skarp pen og humor alt det opblæste, uægte og selvbestaltede – ikke mindst mænd, der taler og taler og taler, taler ned og taler til Hustvedts alter egos bryster. Teksten svæver i passager så forrygende, at den kalder på højtlæsning, skriver Lotte Ladegaard [Kort uddrag]

67/100
L
Glimrende anmeldelse fra LitteraturNu
anmeldt af Signe Anker-Møller 11-06-2019
Medrivende læsning
Hustvedt skriver ubesværet og besnærende
En lidt flad slutning

Om læseheste og hekse

Hustvedt reflekterer over tid, selv og erindring og tager livtag med fordomme om kvinders intellektuelle evner. Medrivende læsning og et ambitiøst projekt – med en lidt flad slutning. [Kort uddrag]

67/100
BB
Glimrende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Karen Rosenfeldt Dahl 28-04-2019
Der er garanti for noget helt særligt
67/100
KK
Glimrende anmeldelse fra Kulturkapellet
anmeldt af Ove Christensen 23-04-2019
Jeg har virkelig nydt at læse romanen
60/100
BR
fra Bogrummet.dk
anmeldt 01-07-2019
50/100
LS
Middelmådig anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Maria Guldager Rasmussen 27-05-2019
Forfatteren drukner desværre i sig selv

MINDER OM FREMTIDEN

Med udgangspunkt i sin gamle notesbog skriver Hustvedt på vanlig begavet vis om tid, erindring og køn. Romanen når dog ikke tidligere værkers højder, forfatteren drukner desværre i sig selv. [Kort uddrag]