Vinter i Prag af Madeleine Albright

Spar op til

209 kr.

77/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere

Vinter i PragEn personlig rejse gennem krigens Europaaf Madeleine Albright

Vinter i Prag - En personlig rejse gennem krigens Europa

Madeleine Albright tager læseren med på flugt fra fødebyen Prag til Londons beskyttelsesrum og videre med ind i hjertet af amerikansk og europæisk politik. Albrights betragtninger om sit hjemland, sine jødiske aner – herunder hendes bedsteforældres skæbne i koncentrationslejren Theresienstadt, som hun først fik det fulde kendskab til som voksen – og tilværelsens store moralske dilemmaer, personlige som politiske, gør bogen til et stykke verdenshistorie af den mest vedkommende slags.

Albrights historie er ikke kun hendes egen, men bredes ud til at omhandle alle de, som i samme periode blev kastet ud i nådesløse omvæltninger og ufattelige tab. Vinter i Prag er en historie om at miste – men også en modig beretning om at turde tage kampen op for at nedkæmpe det onde og genvinde, hvad man kan, af det tabte.

Bogen, som udkom i USA i april, blev omgående en New York Times bestseller såvel som en dansk bestseller med topplaceringer.

Madeleine Albright har skrevet en bemærkelsesværdig fortælling om eventyr og lidenskab, tragedie og mod. Kulissen er det besatte Tjekkoslovakiet under Anden Verdenskrig. Dermed giver hun os ny indsigt i begivenheder, som skabte hendes karriere og tvinger os andre til at tænke dybt over de moralske dilemmaer, som vi møder i vores eget liv. - Václav Havel

ANMELDERCITATER Resultatet er blevet en fængslende bog, hvor den lille og den store historie flettes fornemt ind i hinanden.(...) Mange danskere, der har besøgt Prag, vil hente ny viden om landets dramatiske historie i bogen. Den er samtidig et portræt af en personlighed ud over det sædvanlige og en amerikansk toppolitiker, der bedre end de fleste andre havde forudsætninger for at forstå, hvad der rørte sig i Europa. - Nordjyske Stiftstidende

… tankevækkende og vedkommende… Vinter i Prag er et vigtigt, veldokumenteret og visionært vidnesbyrd, der burde blive obligatorisk læsning for historieløse gymnasieelever - og for enhver demokratisk tænkende, mere eller mindre Europa-skeptisk borger i øvrigt. – Berlingske

… spændende og nærværende læsning. – Ekstra Bladet

Vellykket kombination af personlig beretning og storpolitik fra Madeleine Albright – Fyens Stiftstidende

…det er en absolut fremragende bog, der får sin helt egen karakter, fordi Europas voldsomme historie og hendes eget dramatiske liv løber sammen i én stor beretning – Niels Helveg Petersen
77/100
Virkelig god bog
ifølge 6 anmeldere
De bedste priser:

6 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 6 anmeldelser af bogen "Vinter i Prag" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
EB
i Ekstra Bladet
anmeldt af Hans Engell 25-11-2012
Spændende og nærværende læsning

Albrights Europa

Madeleine Albright lægger ikke fingre imellem når hun i denne bog om sin egen dramatiske familiehistorie hudfletter de stormagter, som inden Anden Verdenskrig prisgav hendes hjemland Tjekkoslovakiet til Nazitysklands stormagtsdrømme. Hun skriver direkte og skarpt, og formår 'som få verdenspolitikere at gøre historie til spændende og nærværende læsning.' [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Merete Reinholdt 24-11-2012
Tankevækkende og vedkommende ... elegant og vidende ... Albright er en klog kone og en fantastisk fortæller

Epos over Europas urolige fortid

Kort før hun blev udnævnt som udenrigsminister af præsident Clinton fandt Madeleine Albright ud af, at hendes familie var jødisk og at over 20 familiemedlemmer var blevet dræbt i de nazistiske koncentrationslejre. Chokket affødte denne tankevækkende bog, hvor hun 'elegant og vidende' graver i den europæiske historie. Materialet er mangfoldigt: 'interviews, rejser, arkivsøgning, øjenvidneskildringer, familieanekdoter, tjekkiske sagn og myter, taler, kunst og folkevid' samt hendes egen fars familieoptegnelser. Bogen er veldokumenteret og visionær og bør blive obligatorisk læsning for alle 'historieløse gymnasieelever.' Madeleine Albright giver os nemlig 'noget at tænke over og gør os klogere på os selv.' [Kort referat]

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Kristian Østergaard 01-12-2012
Madeleine Albrights erindringer er stimulerende læsning

Mod til at vælge

Madeleine Albright blander i denne bog erindring og historieskrivning til en fortælling om Anden Verdenskrig set fra et centraleuropæisk perspektiv. Forfatteren er overbevist om, at hvis Europas ledere havde haft mere rygrad i 1930'erne, så ville Adolf Hitler aldrig have fået magt og vi ville kunne se tilbage på kun én verdenskrig i det 20. århundrede. Madeleine Albright, der er født og opvokset i Tjekkoslovakiet, 'fremdrager både helte og skurke fra de skæbnesvangre år' og minder os om, 'at når alle kan se, at det er galt, så er det allerede for sent, hvorfor det er vigtigt at bruge sine valgmuligheder, mens man har dem.' [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Adam Holm 23-11-2012
Sammenfletter fint den nære og konkrete fortælling med det store billede

Hvad fortiden skjulte

Madeleine Albright blev USA's første kvindelige udenrigsminister, men i denne selvbiografi fokuserer hun på sin personlige historie og familien, der som tjekkiske jøder blev myrdet i stort antal under Holocaust. Bogen fremstår som 'en blanding af familiekrønike og historieskrivning', og Albright, der ud over sin politiske karriere også har opnået akademisk anerkendelse som professor i international politik, er en habil fortæller med sans for 'at sammenflette den nære og konkrete fortælling med det store billede'. Dog fremstår bogen også 'lidt for pæn og veltilrettelagt', og man savner i høj grad, at hun tør tale lige ud af posen og tage et opgør med sine afdøde forældre, fordi de aldrig fortalte hende om hendes jødiske rødder og familiens skæbne i Europa. [Kort referat]

Ikke lagt online
67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Mikael Busch 21-11-2012
Det er spændende, når en klog toppolitiker tænker højt

Det nyttede noget

'Det er spændende, når en klog toppolitiker tænker højt' og det gør USA's tidligere udenrigsminister, Madeleine Albright, i denne personlige 'beretning om nogle afgørende år i Tjekkoslovakiets historie.' Umiddelbart kan de episoder hun taler om – blandt andet Münchenaftalen i 1938, kuppet i Prag, likvideringen af nazisten Reinhard Heydrich i 1942 – virke som forældet stof, men det interessante er, at forfatteren knytter sine egne erfaringer til de historiske kendsgerninger og løbende spørger 'hvordan hun mon selv ville have handlet i de historier, hun skildrer.' Kan likvideringen af tusindvis af døde tjekker være en acceptabel pris for én topnazists død? Ja, svarer Madeleine Albright tøvende og vækker dermed til grundig eftertanke. [Kort referat]

Ikke lagt online
83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Søren Wormslev 29-01-2013
En fængslende bog, hvor den lille og den store historie flettes fornemt ind i hinanden
Ikke lagt online