Dynastiet Glücksborg af Jes Fabricius Møller

Spar op til

179 kr.

61/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

Dynastiet GlücksborgEn danmarkshistorieaf Jes Fabricius Møller

Den glücksborgske familie har i 2013 siddet på den danske trone i 150 år, vores nuværende dronning i mere end en fjerdedel af denne tid. I Dynastiet Glücksborg – en danmarkshistorie udfolder Jes Fabricius Møller Danmarks og det glücksborgske kongehus’ fælles historie.


Hvad der i dag anerkendes som et nærmest lykkeligt forhold mellem statsmagt, befolkning og statsoverhoved, begyndte med en katastrofe og fortsatte med flere fejlgreb. Da kompromiskandidaten, den ret ukendte tyske prins Christian af Glücksborg, i 1863 overtog den danske trone efter den barnløse Frederik 7. var hans opgave klar: Han skulle være samlingspunkt i en statsdannelse, som bestod af både kongeriget Danmark og hertugdømmerne Slesvig, Holsten og Lauenborg. Men forholdet mellem Danmark og Glücksborgerne var meget tæt på at ende som en kort, ulykkelig forlovelse. Kun få dage efter sin tiltræden måtte kongen underskrive en ny forfatning, der med usvigelig sikkerhed ville føre til krig. Efter nederlaget i 1864 stod tyske Christian tilbage med en helt ny opgave: at regere en dansk nationalstat, hvis indre drivkraft bl.a. blev et inderligt had til alt tysk.


Men gradvis har det glücksborgske kongehus gradvis tilpasset sig den rolle, som gør monarken til den måske mest respekte-rede statsinstitution i landet. Vejen er gået igennem flere alvorlige politiske kriser i forholdet mellem monark og stat. Jes Fabricius Møller fortæller levende om Christians 9.s succesfulde etablering af et nyt dansk dynasti og om sønnen Frederik 8.s kortvarige regering. Og om hvordan sønnesønnen Christian 10., den første glücksborger med dansk som modersmål, førte udenrigspolitik på egen hånd under 1. Verdenskrig og senere blev anklaget for at have begået statskup. Monarkiet blev reddet af Thorvald Stauning, og især under besættelsen udviklede forholdet sig til et frugtbart samarbejde, hvor kongen var et samlende nationalt symbol og samtidig fungerede som effektivt redskab for regeringens politik.


Denne smukke, rigt illustrerede bog fortæller, hvordan det tætte samarbejde mellem statsoverhoved og regeringschef er blevet fortsat med held lige siden: under Frederik 9. og dronning Ingrid, som lagde nye alen til kongehusets popularitet, og under Dronning Margrethe, hvor tilslutningen har nået nye højder.


Jes Fabricius Møller (f. 1966), er lektor i historie ved Saxo-instituttet, Københavns Universitet med speciale i bl.a. de europæiske monarkiers nyere historie. Han har i en årrække fungeret som anmelder af historisk litteratur ved forskellige danske dagblade og har tidligere skrevet bl.a. Hal Koch – en biografi (2009).

61/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Dynastiet Glücksborg" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Gerhardt Eriksen 26-09-2013
Stort anlagt, prægtigt udstyret og velskreven historiebog

Et holdepunkt af stabilitet

'Stort anlagt, prægtigt udstyret og velskreven historiebog' om Den Glücksborgske Slægt, der har siddet på den danske trone siden 1863. Forfatteren kommer grundigt omkring den lokale kongehistorie med masser af ekskursioner til de øvrige europæiske monarkier. Bogen er befriende fri for kongerøgelse og billedredaktionen har gjort et uovertruffent arbejde. [Kort referat]

50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Bent Blüdnikow 17-11-2013
Flotte billeder og tynd tekst

Tynd kaffe hos dronningen

Historikeren Jes Fabricius Møller udgiver en superflot kaffebordsbog om dynastiet Glücksborg. Tykt papir, flotte billeder og tynd tekst. [Kort uddrag]

50/100
B
i Berlingske
anmeldt af Bent Blüdnikow 17-11-2013
En meget flot kaffebordsbog, men kaffen er tynd

Tynd kaffe hos dronningen

En virkelig flot kaffebordsbog, men kaffen er dog lidt tynd. Bogen har glimrende illustrationer på tykt papir, men med en tynd tekst. Den handler om dynastiet Glücksborg i fortid og nutid, og der lægges specielt vægt på det nære forhold mellem kongehuset og det danske folk. Forfatteren sprudler ikke ligefrem af fortælleglæde, og han har det desværre med at dræbe fortællingen med sin blege skrivestil. Trods det er der dog gode iagttagelser bogen igennem. Til gengæld er der flere problemstillinger, som forfatteren kun let berører, og man føler sig derfor ikke helt tryg i hans hænder. Han taler lidt for ivrigt kongehusets sag frem for at tale som en historiker. [Kort referat]