Spar op til
123 kr.
Ny udgave forberedes af forlaget. Udkommer august 2017
Joakim Garffs prisbelønnede biografi om Søren Kierkegaard (1813-1855) udkommer i en pragtudgave i anledning af 200-året for forfatterens fødsel. SAK skildrer manden bag et af verdenshistoriens mest fascinerende forfatterskaber og kan læses som en biografisk introduktion til Kierkegaards tid og tankeverden.
SAK udfolder de store fortællinger i Kierkegaards liv, men holder også et vågent øje med smådele og biomstændigheder, sprækkerne i den geniale granit, galskaben lige underneden, skriveorgiets omkostninger, økonomisk og psykologisk. Uden at digte hen over kendsgerningerne har SAK sat sig for at gøre afstanden mellem den sande historie og den gode fortælling så kort som mulig.
“Et mesterværk i den biografiske genre”– Johannes Møllehave i Jyllands-Posten
“Den bedste Kierkegaardbiografi nogensinde.”– Weekendavisens kritikerliste
“Joakim Garffs bog om Søren Kierkegaard er ikke bare en biografi. Den er en sammensætning af Kierkegaards liv og skrift så suveræn, så udfordrende, så problematisk, konkret og perspektivrig, at det savner sidestykke i litteraturen. Læs, læs,læs.
”– Poul Behrendt i Weekendavisen“
SAK er ekstraordinært vellykket. (...) Historien om Kierkegaards liv bliver fortalt med en fylde og detaljerigdom, der gør SAK til en ren læsefryd. Billedlig talt er det som pludselig at opleve et liv, man kun har kendt i få sort/hvide stregtegninger, udfoldet til en helaftensfilm i farver, på det helt store lærred og med surround sound.”
– Nils Gunder Hansen i Berlingske Tidende
+ Læs mere
Fyens Stiftstidende
Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "SAK" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
Den lille, store dansker
Heldigvis er Joakim Garffs Kierkegaardbiografi blevet genudgivet. For 13 år siden fik den først utrolig flotte anmeldelser. Så kom Kierkegaard-forskeren Peter Tudvad på banen og beskyldte biografien for at være 'pyntet med lånte fjer' og forfatteren for ikke at 'yde et selvstændigt arbejde'. Det er dog fortsat - efter denne anmelders mening - 'et af dette årtusindes bedste biografiske værker på dansk'. Bogen er engageret, underholdende, overbevisende, grundig og gennemarbejdet. Og de steder, hvor forfatteren tager sig friheder i forhold til kildemateriale og endda gætter indimellem, er han omhyggelig med at fortælle det til sine læsere. [Kort referat]
Med blækket i kog
Joakim Garffs monumentale Søren Kierkegaard-biografi, der udkom første gang i 2000, blev senere angrebet for videnskabelig uredelighed af Kierkegaard-forskeren Peter Tudvad. Støvet efter den kamp har lagt sig og forfatteren har givet en række indrømmelser, som er medtaget i denne nye udgave af bogen, der udkommer i anledning af 200-året for filosoffens fødsel. Guldalderens København får liv og mæle på bogens 700 sider og læseren møder 'både den ironiske og vittige, den ekstravagante, den egomane, den forelskede, den iscenesættende, den sårbare, den idiosynkratiske, den komiske, den heroiske, den tragiske Søren Kierkegaard.' Det er 'et på samme tid gribende og frygtindgydende portræt,' der rummer rigeligt stof til hele jubilæumsåret. [Kort referat]