Livsrusen af Flemming Behrendt

Spar op til

42 kr.

75/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere

LivsrusenEn studiebog om Henrik Pontoppidanaf Flemming Behrendt

DEN FØRSTE BIOGRAFI OVER PONTOPPIDAN, NOBELPRISMODTAGER OG FORFATTER TIL NOGLE AF DANSK LITTERATURS ALLERSTØRSTE VÆRKER.


H.C. Andersen skrev tre selvbiografier, den ene større end den anden. Hans største efterfølger som fortæller, Henrik Pontoppidan (1857-1943), udgav to, den ene mindre end den anden. Andersen krængede ud med sit liv, Pontoppidan pakkede det ind og ned. 

Gennem to menneskealdre har historien måttet nøjes med den viden, Pontoppidan her slap fri, og som et langt stykke ad vejen ganske ukritisk er blevet taget for gode varer.

Nu udkommer den store, demaskerende biografi om vores første Nobelpristager, forfatteren til Lykke-Per og en lang række andre af de væsentligste værker, som dansk litteratur kan byde på. Med udgangspunkt i bl.a. mere end 7.000 private breve åbner Livsrusen den historie, Pontoppidan selv lukkede og forseglede med sit litterære testamente. Den harmoniske og rolige personlighed, som Pontoppidan selv fremstillede, kunne aldrig have skrevet forfatterskabets 40 værker.

 
75/100
Virkelig god bog
ifølge 8 anmeldere
De bedste priser:

8 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 8 anmeldelser af bogen "Livsrusen" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Lasse Horne Kjældgaard 21-09-2019
Den ultimative biografi om Henrik Pontoppidan
En uhyre velresearchet biografi
83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Erik Svendsen 13-10-2019
Sober og super ... et fornemt indblik

Pontoppidan endte som en institution – men han havde sine trængsler

De hidtidige forsøg på at skrive biografien om Henrik Pontoppidan har været mere eller mindre mislykkede. Men det lykkes for Flemming Behrendt. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Marie Louise Kjølbye 13-09-2019
Et savnet værk om én af Danmarks allerstørste forfattere

Henrik Pontoppidan var ikke Lykke-Per

Flemming Behrendts livsværk om Henrik Pontoppidan, ’Livsrusen’, er blevet en litterær mosaik snarere end en lineær fortælling om forfatterens værk, liv og tid. Mest optur er antydningen af, at Lykke-Per lignede broren Knud Pontoppidan – psykiateren, der slog sig på Amalie Skram [Kort uddrag]

67/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Rasmus Vangshardt 11-09-2019
En begivenhed

Henrik Pontoppidan blev ikke præst, men Danmark blev hans sogn

Ubegribeligt nok er der ikke tidligere skrevet en biografi om Henrik Pontoppidan. Stor og ensom står han nu i Flemming Behrendts ord foran det Danmark, han tugtede og elskede. [Kort uddrag]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Kristian Ditlev Jensen 13-09-2019
Storartet biografi
Pontoppidan bliver, paradoksalt nok, nærmest begravet i ord

Sådan et Skærperær

Litteraten Flemming Behrendt har skrevet den første samlede fremstilling af nobelpristageren Henrik Pontoppidan baseret på efterladte breve. Hans biografi er på alle måder stor. [Kort uddrag]

83/100
NJ
i Nordjyske
anmeldt af Hans Nielsen 11-09-2019
Svimlende biografi
Rigt og fint illustreret

To kilo Pontoppidan

Mange andre har knækket nakken i forsøget på at levere den fuldstændige beskrivelse af ”Lykke Per”s forfatter og hans samtid med baggrund i korrespondancen. Men for den nu 80-årige cand. mag., journalist, redaktør og forfatter Flemming Behrendt, der læste Pontoppidan første gang som 12-årig, er det lykkedes til fulde. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
83/100
PI.
Fremragende anmeldelse fra pov.international
anmeldt af Jakob Brønnum 24-10-2019
Imponerende velfungerende ... en monumental præstation

Jakob Brønnum: Den impressionistiske Pontoppidan

Henrik Pontoppidan blev for nylig løftet ud af de litteraturhistorisk interesseredes kreds og sat ind i underholdningsindustriens filmverden – med held. Bille Augusts filmatisering af romanen Lykke-Per giver i teorien et perfekt afsæt for den monumentalt store biografi, vi endelig har fået af den ene af Danmarks tre nobelpristagere. Men det er ikke en populær biografi, Flemming Behrendt har skrevet, det er heller ikke en litteraturvidenskabelig biografi. [Kort uddrag]

67/100
BB
Glimrende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Anne Wehner 19-02-2020
For dem, der er interesseret i Pontoppidans forfatterskab ... er værket en guldgrube
Et beundringsværdigt videnskabeligt arbejde
Ikke lagt online