Folkesundhedsvidenskab og epidemiologiRedaktør: Johanne Lind Rasmussenaf Nete Hornnes, Lene Povlsen m. fl.

Folkesundhedsvidenskab og epidemiologi er voksende fagområder i sundhedsvæsenet, og der er derfor brug for sundhedsprofessionelle, der har viden inden for disse.
I det danske sundhedsvæsen tilstræbes det at arbejde evidensbaseret. I en evidensbaseret praksis lægges der i høj grad vægt på, at praksis tilrettelægges ud fra nyeste resultater fra videnskabelige undersøgelser. Meget af den viden, som sundhedsvæsenets tilbud om forebyggelse og behandling bygger på, stammer fra epidemiologiske undersøgelser herunder randomiserede kontrollerede undersøgelser, kohorte undersøgelser, case-kontrol undersøgelser og tværsnitsundersøgelser. Der stilles således i højere grad krav til, at sundhedsprofessionelle har indblik i disse sundhedsvidenskabelige forskningsmetoder, samt at de er i stand til at kunne søge, læse og kritisk vurdere videnskabelige epidemiologiske undersøgelser, så de kan omsætte denne viden i praksis.
Formålet med denne bog er at introducere læseren til folkesundhedsarbejdet, epidemiologiske forskningsdesign og -analyser samt give en indføring i at søge, læse og kritisk analysere videnskabelig viden publiceret i videnskabelige epidemiologiske forskningsartikler.
I denne anden gennemreviderede udgave af bogen er der tilføjet flere nye kapitler, og gamle kapitler er opdaterede med ny viden og aktuelle referencer. Der er tilføjet kapitler, der sætter fokus på søgning af videnskabelige artikler, samt hvordan man som sundhedsprofessionel kritisk kan vurdere forskningsbaseret viden publiceret i videnskabelige forskningsartikler via tjeklister. I bogen er der desuden tilføjet kapitler, der klæder sundhedsprofessionelle på til at forstå den sociale ulighed i folkesundhed og indtænke betydningen af den demografiske udvikling for folkesundhedsarbejdet. Kapitlerne om statistik og epidemiologiske hyppighedsmål er udgået som selvstændige kapitler. I håbet om, at epidemiologiske analyser vil blive gjort mere håndgribelige og forståelige for bogens målgruppe, er et nyt kapitel om epidemiologiske analyser derfor tilføjet.
Bogens primære målgruppe er studerende på professionshøjskolernes sundhedsuddannelser, dvs. sygepleje-, fysioterapi-, ergoterapi-, jordemoder-, bioanalytiker- og radiografstuderende samt studerende i ernæring og sundhed. Den sekundære målgruppe er postgraduate studerende på diplomuddannelserne, for hvem bogens indhold er en nødvendig opgradering i forhold til at opfylde uddannelsernes formål. Bogen er desuden stilet til klinikere, som både i deres kliniske arbejde og deres arbejde med de studerende søger større forståelse for folkesundhedsvidenskab og epidemiologi, fx i forhold til det forebyggende sundhedsarbejde eller til at kunne læse og forstå videnskabelige epidemiologiske forskningsartikler.