Valdemar den Store af Lars Kjær

Spar op til

90 kr.

82/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere

Valdemar den StoreBorgerkrigens barnaf Lars Kjær

I 1157 var det endelig slut med mange års borgerkrig. Sven, Knud og Valdemar var klar til at dele riget, og det skulle et gilde i Roskilde bekræfte. Men Sven havde andre planer, og festen udviklede sig til Blodgildet i Roskilde. Det blev et vendepunkt. Ikke kun for Valdemar den Store, der sejrede og blev enekonge, men også i Danmarks historie. 

Under Valdemar blev magten samlet hos kongen og hans nærmeste, mens de lokale stormænd og bønder på tingene mistede kontrollen med valget af konge. Danmark gik fra at være et valgkongedømme til at være et arvekongedømme. Det blev beseglet ved intet mindre end et statskup, da biskop Absalon i 1165 opfordrede til, at Valdemar skulle gøre sin 3-årige søn, Knud, til medkonge. 

Valdemar den Store. Borgerkrigens barn er den første samlede fremstilling af Valdemar den Stores liv. Bogen fortæller om Valdemars fascination af den danske fortid, og hvordan han brugte historien til at nå sine mål. Hans ambitioner på egne og slægtens vegne skaffede ham både venner og fjender. Selv hævdede Valdemar at være udvalgt af Gud, mens hans fjender så ham som Antikrist, der fordærvede det danske rige. 

Danmark blev større under Valdemar og hans sønner. Samtidig var han inspireret af udviklingen i Tyskland og England, ligesom han var præget af sine tidlige leveår i Ukraine og brugte sin mors fortællinger og egne erfaringer i krige og magtkampe. 

Lars Kjær (f. 1983) er lektor i middelalderhistorie ved Northeastern University, London. Han har tidligere udgivet The Medieval Gift and the Classical Tradition: Ideals and the Performance of Generosity in Medieval England, 1100-1300 (2019), mens han på dansk har bidraget til Porten til verden. London (2021) og Cæsar. Manden og myten (2020).
82/100
Virkelig god bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Valdemar den Store" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Bent Blüdnikow 19-10-2022
Levende fortalt ... fornem bogproduktion
Illustrationerne er smukke

Lod dansk heltekonge sin forbundsfælle kastrere og blinde?

Valdemar den Store udvidede Danmarks grænser, var kendt som en taktisk perfekt »skakspiller« og blev beundret af eftertiden. Men ny biografi kaster kritisk lys over Valdemar, som en brutal hersker, der unødigt skabte sig danske fjender. [Kort uddrag]

83/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af Flemming Østergaard 22-10-2022
Fejende flot ... en begivenhed ud over det sædvanlige i strømmen af historisk litteratur
Imponerende bog

Fornem biografi leverer psykologisk udredning af mytisk konge

Anmeldelse: Lars Kjær piller ved Saxos billede af Valdemar den Store som den perfekte skakspiller. [Kort uddrag]

83/100
H
Fremragende anmeldelse fra historie-online.dk
anmeldt af Kresten Søe 12-10-2022
Et rigt illustreret pragtværk