Danmark set fra en togkupé af Martin Zerlang

Spar op til

100 kr.

73/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere

Danmark set fra en togkupéaf Martin Zerlang

Denne bog skildrer togets og jernbanens kulturhistorie og beretter om, hvordan en af det 19. århundredes største opfindelser har sat sit præg på hverdagen og kulturen i det moderne Danmark. 

Toget og jernbanerne har omskabt landskabet og byerne, ja skabt byer, hundredvis af stationsbyer, ligesom jernbanerne har omskabt tiden, så alle steder har stillet på urene og indrettet sig efter den samme tid. Selv menneskene omskabes af jernbanerne. Politik, økonomi, kunst, litteratur, musik, mentalitet, alt har taget form og farve efter jernbanedriften. Når tingene er ”på skinner”, når der er ”fuld damp på”, når alt bare ”kører”, så er alt også i orden. Køreplanen er model for alle andre planer. Modeltog er ikke bare miniaturemodeller af rigtige tog, men modeller for det gode samfund, hvor alt kører som det skal. Dvs. ”til tiden”. 

Jernbanens og bogens første strækning er pionertiden ca. 1840-1870, som starter da lokomotivet Odin i 1847 ruller ud på sin jomfrutur fra København til Roskilde. Den anden strækning er gennembrudstiden 1870-1900. Den tredje strækning er storhedstiden 1900-1920, hvor byporte erstattes af banegårde, og hvor det hele kulminerer med bygningen af Københavns Hovedbanegård. Konsolideringstiden strækker sig fra 1920-1950, mens tiårene efter krigen, 1950-1970, er de store planers tid, ikke mindst Fingerplanen, hvor S-togslinjerne danner de fem fingre for forstadsudviklingen i København. Men det er også den tid, hvor motorvejene begynder at spænde deres asfaltnet ud over landet. I perioden 1970-2000 mister togdriften terræn til bil- og flytrafik, men med det nye årtusind er der åbnet for en renæssance for tog med broer, tunneller, letbane og metro – og med et stigende fokus på kollektiv transport og en grøn udvikling. 

Martin Zerlang, født 1952, er professor i litteraturvidenskab og moderne kultur på Københavns Universitet. Han har publiceret en række bøger om transport- og kulturhistorie, bl.a. de anmelderroste værker Danmark set gennem et cykelhjul (2018) og Danmark set gennem en bilrude (2021), der havde henholdsvis cyklens og bilens kulturhistorie i Danmark som omdrejningspunkt.
73/100
Virkelig god bog
ifølge 5 anmeldere
De bedste priser:

5 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Danmark set fra en togkupé" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
P
i Politiken
anmeldt af Lars Hedebo Olsen 15-04-2023
Eksemplerne fra kunst og kultur står i kø ... det er forrygende
Det ville klæde bogen, hvis Zerlangs eget temperament kom i spil
67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Frederik Stjernfelt 31-03-2023
Elementært underholdende
Suverænt smukt layoutet med et fantastisk udvalg af malerier, tegninger og togplakater

Kulturelle skiftespor

På skinner. Jernbanen har fra begyndelsen været svanger med betydning, og danske forfattere har gjort lokomotivet synonymt med fremskridt, præcision, uhygge, farlig modernitet og gode gamle dage. Nyt pragtværk om togets danske kulturhistorie. [Kort uddrag]

67/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Rasmus Vangshardt 10-05-2023
Ambitiøs kunstbog om togets spor i det moderne Danmarks kulturhistorie
En hang til godmodig pænhed ... spreder en ukurateret hyggestemning i kupéen

Et prustende hjertesuk af ild og stål

Martin Zerlangs medrivende kulturhistorie om jernbanen, ”Danmark set fra en togkupé”, sofabordsformat og med optryk af kunst på næsten hver eneste side lyst-tøffer afsted fra de første anlæg omkring Valby Bakke i 1800-tallet over 1940’ernes Fingerplanen til moderne kunst på de nye metrostationer. [Kort uddrag]

83/100
H
Fremragende anmeldelse fra historie-online.dk
anmeldt af Kresten Søe 15-03-2023
Et pragtværk med stor samfunds- og kulturhistorisk tyngde
67/100
KK
Glimrende anmeldelse fra Kulturkapellet
anmeldt af Torben Rølmer Bille 01-09-2023
En bog der vil gøre dig glad