En ung pige starter i ottende klasse på Edel Berthelsens Døtreskole. Det er her, hendes ungdom skal udspille sig – mellem klassens foranderlige hierarkier og skolens konkurrence og disciplin. Hun bor hos sin mor og er ikke vant til fædre, men hun er god til at lure i smug og lægger mærke til alle detaljer: fra Provence-stemningen i naboens køkken, de bugnende ranker af hvidløg, til klassekammeraten Johanne, der er et unikt gymnastisk talent og har et ansigt, der får voksne kvinder til at spørge sig selv, hvad de gør galt.
Fortælleren og Johanne bliver veninder. De terper i skolen, de går til sundhedsplejerske og måles og vejes, de besøger hinanden på deres pigeværelser og går omkring på vejene, ved søen og i skoven. De ved, at samfundet skatter dem højt, og at de er mere værd end tingene.
Døtreskole er en fortælling om, hvordan piger bliver til – og om det pres og den gave, det er at have livet foran sig. For hvad sker der med de mennesker, ingen længere forventer noget af?
Benedicte Huang (f. 1991) er uddannet fra Forfatterskolen. Hun er kritiker og klummeskribent ved Dagbladet Politiken. Døtreskole er hendes debut.
Driverdage. Benedicte Huang debuterer svulmende billedmættet med en roman om ungdom, venneforelskelser og forventningspres, men sanseligheden føles indimellem forceret. [Kort uddrag]
Jeg er aldrig stødt på en tekst, der går mere amok i sammenligninger
Stanken af beskidt pubertet overdøver duften af tuttifruttityggegummi
Debutant Benedicte Huang skildrer indlevende selveste puberteten i al sin vælde og urkraft, men sproget drukner ind i mellem i en søvndyssende mængde af billedsprog. [Kort uddrag]
Billedsproget er både forfriskende nyt og forbløffende genkendeligt i alt andet end dydig debutroman om pigers overgang fra barndom til ungdom. [Kort uddrag]
