Prægtige rebeller af Andrea Wulf

Spar op til

94 kr.

79/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere

Prægtige rebellerDe første romantikere og opfindelsen af selvetaf Andrea Wulf

Prægtige rebeller er historien om en bemærkelsesværdig gruppe unge oprørere, som gennem deres uenigheder, gensidige støtte, lidenskabelige kærlighedshistorier, hjerteskærende sorg og radikale ideer lancerede Romantikken og inspirerede en ny tids tænkning. 

Det hele begyndte i den stille tyske universitetsby Jena i 1790’erne, hvor en gruppe tænkere, digtere og forfattere satte selvet i centrum i deres tænkning, i deres forfatterskaber og i deres liv. Denne samling af genier bestod af de berømte digtere Goethe, Schiller og Novalis; de visionære filosoffer Fichte, Schelling og Hegel; de omstridte Schlegel-brødre; og i en vigtig birolle naturvidenskabsmanden Alexander von Humboldt. I centrum stod Caroline Schlegel, som deltog i deres berigende og dybe samtaler om selvet, naturen, identitet og frihed. 

Vi er stadig præget af romantikernes radikale forestillinger om individets kreative potentiale, kunstens og videnskabens betydning og høje mål, naturens enhed og frihedens sande mening. Centralt i denne bog er den moderne konflikt mellem farerne ved egoisme og de spændende muligheder ved fri vilje. Den Franske Revolution kan have ændret det politiske landskab i Europa, men de unge romantikere anstiftede en revolution i sindet, der forvandlede vores verden for altid. 

Andrea Wulf blev født i 1972 i Indien og flyttede til Tyskland som barn. Hun er forfatter til flere prisbelønnede bøger, heriblandt den internationale bestseller Opfindelsen af naturen, som udkom på dansk i 2019. Den er blevet oversat til 27 sprog og har fået 15 internationale litterære priser. Hun skriver også for en række aviser, bl.a. The Guardian og New York Times.
79/100
Virkelig god bog
ifølge 4 anmeldere
De bedste priser:

4 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 4 anmeldelser af bogen "Prægtige rebeller" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
B
i Berlingske
anmeldt af Bent Blüdnikow 04-12-2023
En særdeles velskrevet og indsigtsfuld bog

Kærlighed, sex og bitter jalousi blandt romantikkens største begavelser

De tyske romantikere fra 1700-tallets Jena var ofte vanskelige, smålige og havde store ambitioner om at udleve deres inderste frihedsfølelser. Og så var de med til at tegne det danske samfund. [Kort uddrag]

83/100
I
Fremragende anmeldelse i Information
anmeldt af Georg Metz 29-12-2023
Et uomgængeligt rigt værk

Romantiske rødder

Guldaldergennembruddet i naturfilosofi og poesi i paradiset Jena. Andrea Wulf har skrevet et uomgængeligt rigt værk. [Kort uddrag]

83/100
PI.
Fremragende anmeldelse fra pov.international
anmeldt af Egon Clausen 02-12-2023
Velformuleret og flydende ... en skattekiste af tanker

Romantikkens fødsel

I Prægtige rebeller tager Andrea Wulf, der er kendt for sin prisbelønnede bestseller Opfindelsen af naturen, os med til romantikkens tilblivelse i den lille tyske by Jena sidst i 1700-tallet. Her samledes førende filosoffer, videnskabmænd og forfattere og “opfandt” begreber som selvet og frihed, mens forelskelser og frigjort opførsel gav byen et særligt ry. [Kort uddrag]

67/100
H
Glimrende anmeldelse fra historie-online.dk
anmeldt af Christen Bonde 05-12-2023
Jeg var godt underholdt hele vejen