I skyggen af Rusland af Vibe Termansen

Spar op til

60 kr.

67/100
Glimrende bog
ifølge 9 anmeldere

I skyggen af RuslandEn historie om imperier og interessesfæreraf Vibe Termansen

Fås i ny udgave: 9788712078036


Da Ruslands præsident Putin den 24. februar 2022 fra sit skrivebord holdt tale til det russiske folk, før han invaderede brodernationen Ukraine, var det ikke kun de gammeldags telefoner ved siden af ham, der var anakronistiske. Det var alt, hvad han sagde, også. 

Ud af det hele lyste en klippefast overbevisning om, at Rusland er et imperium, som har ret til at forsvare sin såkaldte interessesfære, uanset at den er sammenfaldende med det, ukrainerne kalder deres stat. 

Store imperier har altid søgt at underlægge sig andre folk i kampen om territorium, ressourcer, ideologi og magt. Denne bog handler om imperier og interessesfærer, men mest om de folk; de millioner af mennesker i Centraleuropa, der tilfældigvis bor i imperiernes skygge og alene af den grund gang på gang er blevet malet til støv. 

Med afsæt i Molotov-Ribbentrop-pagten mellem Rusland og Tyskland i august 1939 følger bogen historien frem til Ruslands invasion af Ukraine i februar 2022. 

Vibe Termansen (født 1977) er Østeuropahistoriker fra Københavns Universitet. Hun har fulgt regionen i mere end 20 år og undervejs været journalist på Weekendavisen, EU-analytiker og arbejdet på Den Danske Ambassade i Warszawa.
67/100
Glimrende bog
ifølge 9 anmeldere
De bedste priser:

9 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 9 anmeldelser af bogen "I skyggen af Rusland" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Jes Fabricius Møller 25-02-2023
En nødvendig bog til tiden
Skrevet med en let pen, nogle steder lidt for muntert-jovialt

Russerne leverer selv et lille håb i krigens mørke

Vibe Termansen leverer et nødvendigt perspektiv på den nuværende konflikt med denne meget fine bog, skrevet i dyb solidaritet med Centraleuropa. [Kort uddrag]

67/100
I
Glimrende anmeldelse i Information
anmeldt af Niels Ivar Larsen 24-02-2023
Veloplagt og passioneret

Krigslekture i monstrenes tid

Ukrainekrigen chokerede en verden, der anså storkrige mellem store industrinationer for et historisk overstået kapitel. Tre nye bøger undersøger krigens forhistorie og reflekterer over, hvilken ny verdensorden den kan indvarsle. [Kort uddrag]

67/100
B
i Berlingske
anmeldt af Peter Nedergaard 28-02-2023
Meget læseværdig
Ville have haft godt af en nidkær forlagsredaktørs gennemlæsning

Derfor endte det med århundredets geopolitiske katastrofe

Østeuropa-historiker Vibe Termansens fremlægger med »I Skyggen af Rusland« ikke ny viden, og værket kunne godt have brugt en nidkær gennemlæsning, men hun evner med levende sprog og satire at binde fortællingerne sammen til en læseværdig oplevelse. [Kort uddrag]

67/100
JP
i Jyllands-Posten
anmeldt af David Trads 04-03-2023
Vibe Termansen er virkelig stærk på Østeuropa, hvis historie hun kan forfra og bagfra

Med Rusland som nabo forstår man Østeuropas paranoia

Østeuropas lande frygter to ting: Russisk aggression og Vestens ligegyldighed. Historien retfærdiggør østeuropæernes bekymringer. [Kort uddrag]

50/100
WA
Middelmådig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Rasmus Mariager 24-02-2023
Termansen er en vidende og kompetent historiker

Krigen må have en årsag

Geopolitik. Krigen i Ukraine runder i dag et år, men hvordan skal vi forklare det russiske angreb på den ukrainske brodernation? Ruslandskendere giver forskellige bud i fire dugfriske bøger. [Kort uddrag]

67/100
AL
fra Altinget
anmeldt af Michael Ehrenreich 08-03-2023
Medrivende

Vigtigt værk bidrager til forståelsen af den ukrainske modstandsvilje

Vibe Termansen trækker i bogen "I skyggen af Rusland" en lige linje fra Molotov-Ribbentrop-pagten i 1939 til præsident Putins tv-tale 24. februar 2022, hvor han meddelte invasionen af Ukraine. Dengang som nu er målet en opdeling af Europa i interessesfærer, skriver Michael Ehrenreich. [Kort uddrag]

67/100
H
Glimrende anmeldelse fra historie-online.dk
anmeldt af Erik Ingemann Sørensen 15-03-2023
Spændende og udbytterig læsning

Ruslands lange skygger

Historikeren og journalisten Vibe Termansen har skrevet en særdeles spændende bog om det Rusland, der i den grad har sat og sætter dagsordenen. I en fortælling i tre dele og 11 kapitler skrevet med en stil, der i særdeleshed fremmer læsningen, giver forfatteren et indsigtsfuldt, men så sandelig også skræmmende billede af Sovjetunionen og nu Ruslands rolle i ”Krig og fred”. [Kort uddrag]

67/100
BB
Glimrende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Katrine Lester 30-03-2023
Termansen ... kan sit stof og sin historie
Ikke lagt online
67/100
PI.
Glimrende anmeldelse fra pov.international
anmeldt af Allan Have Larsen 13-04-2023
Kan med udbytte læses af alle, der er interesserede i Centraleuropas historie

I skyggen af Rusland – en historie om imperier og interessesfærer

Rusland har i efterkrigstiden ekspanderet meget og netop pga. sin størrelse udsat mange stater og nationer for det, som landet selv hævder at være offer for, nemlig livstruende invasioner udefra. Sådan skriver historikeren Vibe Termansen blandt andet i sin seneste bog, som Ruslandsekspert Allan Have Larsen kalder særdeles kompetent. [Kort uddrag]