Rød sol af Johanne Lykke Naderehvandi

Spar op til

70 kr.

56/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 10 anmeldere

Rød solaf Johanne Lykke Naderehvandi

Rød sol er en kærlighedshistorie og en familietragedie – af en forfatter i den absolutte top af skandinavisk litteratur.

Det unge kærestepar India og Kallas er inviteret på besøg hos Kallas’ barndomsveninde i hendes store hus ved havet. En sen aften banker tre børn på døren, alene og uden nogen steder at tage hen. De voksne beslutter sig for at give børnene husly for natten, men da en faretruende brand bryder ud i de omkringliggende bjerge, er de alle tvunget til at blive i huset.

Uden nogensinde at have ønsket sig det knytter India og Kallas sig til børnene. De sniger sig ind på børneværelset om natten og betragter de sovende ansigter – de åbne munde, den tunge vejrtrækning, duften af hud, mælk og snavset hår. De begynder at hengive sig til den slags kærlighed og omsorg, der normalt er forbeholdt forældre – i skyggen af det uundgåelige, der bliver ved med at krybe tættere og tættere på. For hvem tilhører børnene egentlig?

Johanne Lykke Naderehvandi (tidl. Lykke Holm) (f. 1987) er en dansk-svensk forfatter. Hendes seneste roman, Strega, var nomineret til Nordisk Råds Litteraturpris, Svenska Dagbladets Litteraturpris og EU’s Litteraturpris 2021. Sideløbende med sit forfatterskab arbejder hun som litterær oversætter og har sammen med Olga Ravn drevet skrivekurset Hekseskolen i København.
56/100
Gennemsnitlig bog
ifølge 10 anmeldere
De bedste priser:

10 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 10 anmeldelser af bogen "Rød sol" i de 455 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

50/100
KD
i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Anne Skov Thomsen 22-09-2023
Et lidt fortænkt tankeeksperiment snarere end en fortælling, man kan leve sig ind i
Jeg kan ikke give mig hen til fortællingen, men støder hele tiden på ting, som bryder romanens illusion

For tilfældigt til at være sandt

Det begynder ellers så godt – men Johanne Lykke Naderehvandis ”Rød sol” udvikler sig med en række begivenheder, der virker lidt for heldige til, at man for alvor kan leve sig ind i bogens handling. [Kort uddrag]

50/100
I
Middelmådig anmeldelse i Information
anmeldt af Kamilla Löfström 29-09-2023
Spændende, men fortællingen mangler modstand. Alt svømmer i romantik

Ren romantik

Ideen om et frivilligt barnløst par, der bliver opsøgt af tre børn og tager dem til sig og kommer til at holde af dem, er selvfølgelig spændende, men fortællingen mangler modstand. [Kort uddrag]

50/100
P
i Politiken
anmeldt af Alexander Vesterlund 07-10-2023
Et plot uden puls og en prosa, der føles som en leg, men ikke rigtig er til at ånde i
33/100
WA
Dårlig anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Amalie Langballe 13-10-2023
Virker uinteresseret i sin læser
Sætninger på sætninger, som en langstrakt læsse på-konkurrence

Bleg dværg

Redundans. Johanne Lykke Naderehvandi vil skrive gotisk domestic noir, men historien om de tre mystiske børn, der banker på døren til et ungt pars liv, kollapser under sine esoteriske ambitioner. [Kort uddrag]

83/100
F
i Femina
anmeldt af Anna Møller 05-10-2023
En decideret gribende historie

Solen er så rød, mor

Det kræver tålmodighed at overgive sig til dansk-svenske Johanne Lykke Naderehvandis anden roman, “Rød sol”, men tålmodigheden betaler sig. De første 150 sider sidder romanen fast i en overregistrerende tredjepersonsfortæller, men romanen ender med at være en decideret gribende historie om at høre til og ikke høre til – om at knytte sig til sine medmennesker og kradse hul i de sår, der afholder os fra at skabe dybe forbindelser til hinanden. [Kort uddrag]

Ikke lagt online
60/100
LI
fra Litteraterne
anmeldt 14-12-2023
Tung og meget sanselig
67/100
BB
Glimrende anmeldelse fra Bogblogger.dk
anmeldt af Karen Møldrup Rasmussen 07-11-2023
En foruroligende bog
67/100
LN
Glimrende anmeldelse fra Littuna.nu
anmeldt af Johanne Lehmann Daugaard 20-11-2023
Poetisk og billedskabende

Tyngden af forældreløs skam

Svenske Johanne Lykke Naderehvandis (tidligere Holm) roman Rød sol emmer af en krybende uhygge mellem linjerne på den ellers tunge atmosfære af kys, kærtegn og kærlighed. For hvad stiller man op, når tre forældreløse børn dukker op foran ens dør? Det er præmissen for det besynderlige plot i Naderehvandis kirsebærfarvede roman. [Kort uddrag]

67/100
A
Glimrende anmeldelse fra ATLAS
anmeldt af Anna Schmidt Andersen 20-11-2023
Fed og sanselig prosa

En uimodståelig feberdrøm

'Rød sol' er fed og sanselig prosa, man bliver så dejligt mæt af at læse [Kort uddrag]

50/100
LS
Middelmådig anmeldelse fra Litteratursiden.dk
anmeldt af Britta Riis Langdahl 30-10-2023
En lidt for åbenbar forudsigelighed

RØD SOL

Foruroligende fortælling med katastrofekurs, dilemmaer om børn og hemmeligheder fra fortiden. [Kort uddrag]