Historien som våbenRuslands march mod fortiden – og ind i krigenaf Morten Lassen
Hvorfor bliver russiske kampvogne velsignet af ortodokse præster? Hvorfor er Stalin atter populær i Rusland? Og hvorfor sammenligner Putin sig selv med Peter den Store?
Historien som våben er en bog om historiesyn og -brug i det russiske samfund, siden Putin kom til magten. Begge dele har rødder langt tilbage i den russiske historie, og bogen viser, at invasionen langt hen ad vejen var business as usual og ikke burde være kommet som et chok.
Putins historiesyn er formet af Sovjetunionens helteskildringer, og patriotiske programmer indvier børn og unge i kulten om Den Store Fædrelandskrig, som Anden Verdenskrig kaldes i Rusland. Statuer af fortidens helte skyder op i alle russiske byer, historiske film hylder den almindelige russers offervillighed for fædrelandet, og historieundervisningen er skåret ned til én enkelt historiebog, som gør myter til sandhed, og diskussion af historien til landsforræderi.
Siden invasionen i Ukraine har propagandamaskinen spredt sine løgne, og et mørke midt på dagen har lagt sig over det russiske samfund. I tv, i børnehavernes sandkasser, på gader og stræder, overalt marcheres der i takt mod en lysende fortid.
Morten Lassen (f. 1974) er cand.mag. i litteraturvidenskab og lektor i dansk og historie ved Københavns VUC. Han er forfatter til bl.a. Mødet med det totalitære (2006), At skrive Holocaust (2011) og Kuppet i Chile (2015).
Vi er stødt på 5 anmeldelser af bogen "Historien som våben" i de 455 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.
83/100
AL
i Altinget
anmeldt af Vibe Termansen 22-03-2024
Fremragende ... tindrende klar og bydende nødvendig
Historiker: Ny bog om Putins misbrug af historien er det uhyggeligste, jeg har læst i år
Vi er nødt til at forstå, hvad der sker i Rusland. Det slår Morten Lassen fast i sin nye bog om Putins historiepolitik, der er tindrende klar og bydende nødvendig, skriver Vibe Termansen. [Kort uddrag]
Fremragende og velskrevet bog. Fyldt med skarpe analyser
Et fagligt fornemt formidlingsværk. Man må absolut kippe med flaget for Morten Lassen
Historien som våben
Historikeren Morten Lassen har skrevet en rystende bog om, hvordan Putin har sat sig på alt i Rusland. Tilsyneladende er nogle af de voldsomme sider af stalinismen vendt tilbage til gavn for despoten. Bogen er en myriade af forfærdelige eksempler, der på mange måder minder alt for meget om den nazistiske stat. Og faget historie er lagt i stramme rammer, så opvoksende generationer kun erfarer om storhed – den storhed Putin hævder, han har bragt tilbage. [Kort uddrag]
Alt for meget historie – Ny bog om Ruslands brug af historien som våben
Alle regimer bruger i et eller andet omfang fortællinger om fortiden til at legitimere deres eksistens og deres konkrete politik. Men ingen gør det så eftertrykkeligt som det nuværende styre i Rusland – måske i så høj grad, at det efterhånden er historiefortællingen, der styrer politikken, og ikke omvendt. Det har historikeren Morten Lassen skrevet en spændende bog om. [Kort uddrag]