Harald Slott-MøllerErindring og værkaf Anne Christiansen

Slott-Møller formulerer sig i en let, optimistisk tone. Når han beskriver den modgang, han ofte mødte, sker det med en vis overbærenhed. Anderledes uforsonlig var han i virkeligheden, hvis man skal tro venner og kritikere. Selv hustruen undrede sig over, at han ”så ofte var uheldig at rive ud med Mennesker”. 

Slott-Møller debuterede i 1886, giftede sig i 1888 med maleren Agnes Rambusch og tog på en lang, kombineret bryllups- og dannelsesrejse til Italien. I protest mod censuren på Charlottenborg tog Slott-Møller i 1891 initiativ til etablering af landets første kunstnersammenslutning. Den Frie Udstilling blev en succes. Knap ti år senere fik intern uenighed Harald og Agnes til at vende tilbage til Charlottenborg. Retræten mærkede hans kunst; kritikken var hård og begrænsede afsætningen med økonomiske problemer til følge. 

Slott-Møllers kunstneriske engagement i Genforeningen efter 1. verdenskrig affødte respekt. I Italien nød hans fortolkning af en scene i Dantes Guddommelige Komedie så stor anerkendelse, at Uffizierne bestilte hans selvportræt til ophængning i galleriet med internationalt anerkendte malere. 

Anne Christiansen (f. 1949), kunsthistoriker, fhv. seniorforsker. Har bl.a. skrevet: Sanderumgaards Romantiske Have (2010); Fyns Kunstmuseum (2011); Anne Marie Carl-Nielsen, født Brodersen (2013); Brendekilde. Liv og værk (2021).