ildebrand og fordærvet mad – den forankrer os også til steder og hjælper os med at forbinde os med dem, vi elsker. I dag lugter både byer og mennesker mindre end tidligere, men i antikken og middelalderen var lugt og duft allestedsnærværende. Næsens erfaringer udgjorde forskellen på liv og død, og lugt og aroma rummede kompleks og magisk betydning. I oplysningstiden dalede agtelsen for lugtesansen imidlertid i Europa, og også tolerancen over for lugt svandt ind. Lugt blev i stigende grad forbundet med det uciviliserede, de fattige og det fremmede. Med alt det, der ikke passede ind i de nye, moderne nationalstater. Næsen er måske langsomt blevet affortryllet, men fascinationen af den overlever i kulturen sammen med fortidens tankegods – og trækker sit spor helt frem til i dag.