Livet i løb af Terje Nordberg

Spar op til

39 kr.

74/100
Virkelig god bog
ifølge 2 anmeldere

Livet i løbaf Terje Nordberg

Målet med at synge en sang er ikke at nå ned til sidste verselinje, og vi spiser ikke kun for at fjerne sult. På samme måde kan det at løbe blive til noget andet og mere end blot at komme hurtigt fra start til mål. En god løbetur med alle sanser i behold sætter os i kontakt med oplevelseskanaler, vi måske ikke altid får tunet ind på i hverdagen. Til forfriskning af både krop og tanke.

Livet i løb er en anderledes bog om at løbe, skrevet af en af Danmarks mest læste motionsforfattere. Med afsæt i et langt løberliv rettes et personligt, reflekterende og inspirerende blik mod den moderne løbebevægelse. Undervejs krydres med gode råd og humoristiske indspark, som de fleste løbere vil nikke genkendende til.

Bogen kan læses af enhver, der gerne vil mærke nye sider af sig selv og sin sport, og genlæses, hvis udstyret tager overhånd, lysten bliver til pligt, eller du bare savner inspiration og variation i dit liv i løb.

- - -

Terje Nordberg har skrevet en række bøger om løb, motion og mental træning, heriblandt Året i Løb, Politikens Løbebog, Politikens Fitnessbog og Et godt liv efter 50.

Terje blev født i Oslo i 1947 og havde som ung en lovende karriere som sprinter og hækkeløber med flere norske juniormesterskaber og landskampe. Han flyttede til Danmark i 1970, har løbet syv maratonløb og løber stadig 20-30 km om ugen.

74/100
Virkelig god bog
ifølge 2 anmeldere
De bedste priser:

2 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 2 anmeldelser af bogen "Livet i løb" i de 453 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

83/100
KD
Fremragende anmeldelse i Kristeligt Dagblad
anmeldt af Doris Ottesen 03-01-2013
Absolut læseværdig også for dem, der aldrig har ejet et par løbesko

Du kan ikke løbe fra din alder. Eller hvad?

Selvom man aldrig har ejet et par løbesko eller har nogen intentioner om at anskaffe et par, er Terje Nordbergs bog om løb 'absolut læsværdig.' Forfatteren ved hvad han taler om (når han taler om at løbe) og giver gennem anekdoter og saglige argumenter – leveret med smittende entusiasme - et klart billede af gevinsterne ved at løbe, også eller måske især som ældre. [Kort referat]

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Synne Rifbjerg 21-09-2012
Stilfærdig, sympatisk og velgørende befriet for løftede pegefingre

Løbetid

Terje Nordberg skriver stilfærdigt og nøgternt om løb og motion, og hans overvejelser og råd er befriende fri for løftede pegefingre. Han skriver tydeligvis om løb, fordi det interesserer ham (og han ved rigtig meget om emnet), og ikke fordi han forsøger at hverve nye disciple til 'den store motionskirke', der vokser i eksplosivt tempo i disse år. [Kort referat]

Ikke lagt online