med en pige, han dårligt nok kender. Da en mere nøgtern forståelse af hende indfinder sig, følger tømmermændene med. Pigen, Jette, er udannet og uden alvor i sit væsen. Det bliver skærende tydeligt, da fortælleren indføres i hendes hjem, som mangler enhver orden og sirlighed, og hvor samtalen evigt forstyrres af morens, Jettes og venindernes alt for store optagethed af deres flitterstads. Huslivets miserable tilstand afsløres af det kaos, der altid råder – også blandt tjenestefolkene, så maden aldrig kommer på bordet i tide og altid på den ene eller den anden måde er blevet ødelagt. Kun faderen, Hr. H., har nogen egentlig alvor og sammenhæng i sit væsen. Fortælleren er fortvivlet, men hans hæderlighed og trofasthed er dog så stor, at han ikke vil bryde det afgivne ægteskabsløfte. Da flytter faderens datter af første ægteskab, den svenske Maja, ind i huset, og hun er alt, hvad Jette og familien ikke er: alvorlig og beskeden uden at være selvudslettende. Maja forstår med sin diskrete indflydelse at påvirke hele stemningen i huset, så alting kommer i en bedre og mere velordnet gænge. Fortælleren forelsker sig voldsomt i hende, og hun i ham, og gennem en række besynderlige handlingsomslag bringes situationen dertil, hvor de to elskende kan få hinanden. (Dansk Litteraturs Historie)