Dengang besluttede Kong Valdemar Sejr, som et led i sine imperialistiske bestræbelser, at omlægge den ældgamle hærvej op gennem Jylland. Militære hensyn krævede, at vejen blev ført gennem en landsby, og bondebefolkningen i landsbyen blev derfor fordrevet fra deres hjem. Med parallellen belyser Johanne Buchardts bog forholdet mellem magt og ret under 2. Verdenskrig. Det lå ikke i kortene, at Johanne Buchardt (1903-1948) skulle blive en berømt og velhavende forfatter. Hun voksede op under fattige kår som plejebarn i provinsen og måtte tidligt tage arbejde som køkkenpige og syerske for at tjene til livet. Men efter sin forfatterdebut i 1936 skrev Johanne Buchardt seks romaner på syv år. Bøgerne var populære blandt læserne, og blev oversat til flere nordiske sprog. I 1945 modtog hun Kollegernes ærespris for romanen "Der går ingen vej tilbage".