Hos et folk uden land. Karen Jeppe - armeniernes venaf Svend Cedergreen Bech

”Karen ville være blevet forundret, hvis nogen havde fortalt hende, at netop hun, pigen fra Gyllingskov, engang skulle få sin livsgerning blandt folkene fra Ararats bjerge. Det folk, der kaldte sig armeniere, og som selv kaldte deres land for Hayastan. At hun skulle komme til at bruge det meste af sit voksne liv til at arbejde i de egne, hvor Bibelens Abraham havde vogtet får dengang for længe, længe siden.”

Svend Cedergreen Bech fortæller om den danske nødhjælpsarbejder Karen Jeppes spændende liv blandt det armenske folk. Karen Jeppe rejste til Urfa i Armenien som lærer, da hun var ganske ung, og blev efter bare to år i landet leder for byens børnehjem. Under den osmanniske forfølgelse af det armenske folk, skjulte hun armeniere under sit hus og hjalp dem på alle de måder, hun kunne tænke sig. Efter Første Verdenskrig var hun kommissær i Folkeforbundet, der arbejdede for at befri de tusindvis af armenske kvinder og børn, der var blevet bortført under det, der senere er blevet kaldt Det Armenske Folkedrab.

Bogen beskriver også Karen Jeppes store respekt for Den Armenske Apostolske Kirke, som gjorde, at hun i modsætning til mange andre vestlige nødhjælpsarbejdere ikke missionerede for armenierne, og adoptionen af armenieren Misak, der havde mistet begge sine forældre.

”Hos et folk uden land” henvender sig til unge fra 12 år og opefter. Den udkom første gang i 1982.

Svend Cedergreen Bech (1920-2007) var en dansk forfatter, historiker og redaktør, der udgav en lang række historiebøger. Han har endvidere udgivet biografier om Johann Friedrich Struensee og Charlotta Dorothea Biehl.