Pigerne fra Sprogø af Stine Grønbæk Jensen

Spar op til

173 kr.

66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere

Pigerne fra Sprogøaf Stine Grønbæk Jensen & Sarah Smed

”Pigerne fra Sprogø” følger en række kvinder, der anbringes på ø-anstalten, og skaber indlevelse i deres svære vilkår og situation. Bogen giver også en nuanceret fremstilling af baggrunden for anstaltens oprettelse og udfordrer opfattelsen af, at datidens tænkning og praksis er et afsluttet kapitel i vores historie.

Hvem var de kvinder, der blev anbragt på Kvindehjemmet på Sprogø? Hvordan var deres hverdag på øen, hvor de blev holdt isoleret fra det omgivende samfund og deres familie? Hvordan opstod ideen om at isolere bestemte kvinder på en øde ø? Og hvorfor blev denne ide betragtet som en del af det, der gjorde den danske åndssvageforsorg til ”verdens bedste”?

I perioden 1923-1961 blev ca. 500 kvinder, som blev anset for at være ”løsagtige” og ”moralsk defekte”, anbragt på Sprogø. Kvindehjemmet var i samtiden et prestigeprojekt inden for åndssvageforsorgen, og anstalten blev af læger, politikere og i pressen fremhævet i rosende vendinger som et billede på fremskridt. I dag er historien om kvindehjemmet stadig omdrejningspunkt for stor offentlig interesse, men nu som genstand for forargelse og som eksempel på velfærdsstatens skyggeside. I efteråret 2023 gav Pernille Rosenkrantz-Theil på regeringens vegne en undskyldning til tidligere anbragte under særforsorgen, derunder de kvinder, der har været anbragt på Sprogø.

66/100
Glimrende bog
ifølge 3 anmeldere
De bedste priser:

3 boganmeldelserLæs mere

Vi er stødt på 3 anmeldelser af bogen "Pigerne fra Sprogø" i de 454 aviser, blogs og andre medier, vi følger. Find citater, links og korte uddrag herunder.

67/100
WA
Glimrende anmeldelse i Weekendavisen
anmeldt af Claus Bundgård Christensen 08-03-2024
Træder ind i rækken af vigtige bøger om forsorgshistorien, der er udgivet inden for de senere år

Mennesket bag journalen

Forsorg. En indlevende og fornem bog fremmaner livet på Sprogø, hvor omkring 500 »moralsk åndssvage« og »erotisk abnorme« kvinder blev anbragt. [Kort uddrag]

67/100
H
Glimrende anmeldelse fra historie-online.dk
anmeldt af Christen Bonde 21-02-2024
Bogen fortjener mange læsere!
De to kyndige historikere bag den velskrevne bog viser en enorm viden, et stort overblik, og de driver deres fortælling frem på sikker vis
67/100
LN
Glimrende anmeldelse fra Littuna.nu
anmeldt af Signe Bang Andersen 15-04-2024
Et vigtigt stykke danmarkshistorie

Pigerne fra Sprogø – et vigtigt stykke danmarkshistorie

Med Pigerne fra Sprogø kommer man sammen med Stine Grønbæk Jensen og Sarah Smed helt tæt på de traumatiske oplevelser, der skete for cirka 500 kvinder i perioden fra 1923 og frem til 1961. Vi følger forskellige kvinder, som blev anbragt på Sprogø, fordi de blev anset for at være åndssvage, seksuelt afvigende, skulle isoleres og opdrages på ny. Bogen rummer mere end 50 fotos af kvinderne, der levede på anstalten gennem de 38 år. [Kort uddrag]